Ukendte tegnere fra 1950´erne

Galleri 1 - Tegner 1

Fire nisser fra et ark med titlen "Klatrenisser", som jeg vil tro er fra først i 50´erne.

Galleri 2 - Tegner 1

Fire nisser fra et andet ark med titlen "Klatrenisser".

Galleri 3 - Tegner 1

16 nisser, som jeg ikke kan inddele i ark, men der er selvfølgelig tale om nisser fra to ark.

Galleri 4 - Tegner 2

Et antal nisser som vist godt kan få plads på et og samme ark. De er uden tvivl fra første halvdel af 1950'erne.

Galleri 5 - Tegner 3

16 forholdsvis store nisser, som stammer fra mindst to ark.

Galleri 6 - Tegner 4

21 kravlenisser af en endnu ikke-identificeret tegner. Flere af nisserne er forholdsvis store, så jeg vil tro at nisserne stammer fra 3 ark og at der dermed findes flere end de her viste.

 

Galleri 7 - Tegner 4

6 nisser som sandsynligvis er fra samme ark. Selv om de er for-holdsvis store, er der nu nok plads til et par stykker til på arket.

Galleri 8 - Tegner 5

Denne ukendte tegner har været særdeles produktiv på kravlenisse-området og har tegnet mindst 12 ark.

Det første ark er udgivet af Bellahøj Lithos og har nummer 320. Det bærer titlen "Stå Sidde og Hængenisser". Alt hvad denne tegner har lavet er fra 1950'erne.

Galleri 9 - Tegner 5

Dette ark er ligeledes udgivet af Bellahøj Lithos og har nr. 323.

Galleri 10 - Tegner 5

Igen et ark fra Bellahøj Lithos med nummeret 324.

Galleri 11 - Tegner 5

Tre nisser ud af flere, som jeg regner med er fra samme ark.

Galleri 12 - Tegner 5

Fire nisser ud af flere, som jeg ikke kan relatere til et bestemt ark.

Galleri 13 - Tegner 5

Tegneren af disse langlemmede kravlenisser kunne udmærket være "Tegner 5". Nisserne er dog betydeligt større og stilen noget anderledes end hos de foregående, men der er rigtig mange lighedspunkter.

Galleri 14 - Tegner 5

Tre nisser fra samme ark. Disse "hæsblæsende" nisser er med stor sandsynlighed også tegnet af den ukendte "Tegner 5".

Galleri 15 - Tegner 5

Tre nisser fra samme ark.

Galleri 16 - Tegner 5

Klippeark, Lithos nr. 322

Arkets nisser er ikke kravlenisser, men nisser med en fod at stå på. Arkets nissehøj skal monteres og der bruges vat som tag. Nisserne er kun cirka 7 cm høje og med de mange detaljer, skal der en sikker hånd og lille saks til for at få et godt resultat.

I galleriet vises arket i sin helhed samt to bidder i close-up.

Tre nisser fra samme ark.

Om disse nisser er fra før eller efter 1960 er svært at sige med sikkerhed.

Tre nisser fra samme ark.

Hovedpersonen på dette Lithos-ark er selve julemanden.

Flere af figurerne er ikke beregnet til at skulle "kravle", de er i stedet udstyret med en fod, så de kunne stå og pryde datidens bogreol side om side med Kirsten Hüttemeiers kogebøger og Salmonsens Konversationsleksikon.

Billedet af pianisten har Lithos også brugt som forside til et jule-sanghæfte.

 Tre nisser fra samme ark.

Jeg ved ikke, om denne ukendte tegner var træt af de små nuttede nissebørn, som var oppe i tiden, eller om vedkommende bare var i dårligt humør, da han/hun satte sig med pen og blok. En nydelig ung dame (dyden i midten) blev det dog til.

Nisser fra gammelt julehæfte, som der her vises en halv side af.

Hæftet hedder "Mal og Klip" og indeholder bl.a et bidrag fra Vilhelm Hansen. Hvem tegneren til de viste nisser er får stå hen i det uvisse, selv om de ser bekendte ud.

To nisser fra samme ark - selvom man godt kan komme i tvivl om, hvorvidt der er tale om et egentligt ark. Kartonen er udsædvanlig kraftig. Kan de være klippet ud af en eller flere æsker eller hvad?

Som det ses, er her tale om reklamenisser for Valsemøllen i Esbjerg.

I galleriet nedenfor drejer det sig om to nisser fra samme ark.

På arket står der skrevet: "De muntre kravlenisser - det er os der hygger i stuerne".

Det er der slet ingen tvivl om og helt sikkert hygger de hos Per Maack Andersen, som skriver: ".....hyggede i min barndoms stuer i begyndelsen af 1950'erne. Jeg opdagede og købte begge ark hos en landkøbmand på Langeland i 1978 under en ferietur. Nu indtager de alle deres faste plads i mit hjem hver jul, for sådan skal mine kravlenisser se ud!

Per Maack Andersen skriver videre: "Når jeg er facineret af de muntre kravlenisser fra 1950'ernes begyndelse, er det ikke kun fordi de er min barndoms kravlenisser, men også fordi de har nogle karaktertræk, som jeg forbinder med begrebet: Venlige, adrætte og uforudsigelige. De er tegnet som et øjebliksbillede i en handling, hvor der er et før og et efter. Ofte optræder de i par, der kommunikerer eller foretager bevægelser, som synes at ophæve tyngdekraften.
Derfor stiller de også krav om en placering, som harmonerer med det de har gang i. Jeg har vedhæftet et par billeder, der illustrerer dette.
På det første udpeger den ene nisse for den anden nisse det hotel, hvor min mor voksede op, og på det andet parti fra Vesterhavet redder den ene nisse den anden fra at falde i vandet.
En placering på en bogreol, hvor to nisser kravlende i et reb kan hænge frit i luften, er også et eksempel på en "rigtig" placering.

Tak til Per Maack Andersen for at ville dele historie og billeder.

Et par år efter at Per Maack Andersen skrev til mig, modtager jeg i november 2013 endnu en mail omkring disse kravlenisser.

Leif Petersen skriver: "Jeg har lige kigget på "Kravlenissernes side/Ukendte tegnere 1950'er" og ser der for første gang i over 40 år min barndoms kravlenisser! De sad hver jul på deres vante plads, men desværre smed mine forældre dem ud, inden jeg selv fik børn og efterlyste nisserne."

Leifs erindring omkring disse nisser var meget præcis, idet han beskrev nogle af dem ganske nøjagtigt i sin mail. Leif er desuden glad for Per Maack Andersens billeder og hans måde at vise nisserne på.

Leif husker nisserne som værende en del af familien fra først i 50'erne og frem til 1970.

Tre nisser fra samme ark

Tre nisser fra samme ark.

Nisserne på dette ark er helt sikkert tegnet af samme tegner som i galleriet ovenfor.

Tre nisser fra samme ark - d.v.s. her er der jo tale om julemænd!

Et kyssende par kravlenisser

For- og bagside af julepose med udklipsnisser

Beth Hau fra Kolding har sendt mig fire billeder som vises i galleriet. Der er jo ikke tale om kravlenisser, men ret små "stå-op-nisser"  tegnet i gammel stil af indtil videre ukendt kunstner.

Beth Hau mener at de er købt sidst i 1940'erne. Selv er hun født i 1938 og husker nisserne fra barndommens jule.

Tegningerne, når man ser på stilen, kunne godt være meget ældre end 1940'erne. Der kunne jo være tale om et senere genoptryk. Svaret blæser lige nu i vinden.

Tusinde tak for billederne og historien.

Diverse "pufnisser"

Hvem der har tegnet dem, har jeg indtil videre ikke kunnet få verificeret. Man ser dem nu og da sat til salg som værende tegnet af såvel Dam som flere andre. Jeg synes, at de på mange måder ligner nisser tegnet af Påls, men jeg sætter ikke navn på tegneren, førend jeg har beviset på bordet.

En pakke lamette fra 1950'erne med kravlenisser på bagsiden.

Fire nisser, som sandsynligvis er fra samme ark.

En enkelt cowboy-nisse som - håber jeg - får "more sadlepals" hen ad vejen - eller "down the trail".

En single julemand.

Denne saxofonspillende nisses oprindelse fortaber sig helt og aldeles.

(Foto: Kirsten Kappel)

Otte flotte og farveglade dekorationsnisser i kraftig karton. De er omkring 20-23 cm høje.

(Tilhører Karen Jacobsen, Aalestrup)

To dekorationsnisser, som nok er fra omkring 1950 og måske endda før. På bagsiden er stemplet: "M. Wenzzell Manufaktur - Konfektion, Stenlille".

(Billederne venligst tilsendt af Hannelore Rossenell)