Aage Marius Dam (1918 - 1987)

Gennem stort set hele 2011 brugte vi på Kravlenissernes Side mange gode timer på at finde informationer om Aage Marius Dam.

Nedenfor følger historien, som vi indtil nu har kunnet stykke den sammen.

Mange forskellige og forekommende mennesker har hver på deres vis bidraget til fortællingen. Især to personer har vi meget at takke for.
 

Ophav
I 1918 dør 50 millioner mennesker verden over af den spanske syge og da første verdenskrig afsluttes i november samme år, har den kostet yderligere 9 millioner menneskeliv.


Men nyt liv kommer til. Leonard Bernstein, Nelson Mandela og Ingmar Bergman bliver født i hver deres del af verden det år.

I Munkegade i Store Heddinge på Stevns ser Aage dagens lys lørdag den 2. marts. Han er Marius Nielsen Dam og Ane Eugine J. Larsens førstefødte. Da han bliver døbt i Store Heddinge Kirke den 28. april samme år, står karetmager N.P. Pedersen fra H. Alslev fadder sammen med forældrene.

Faderen, Marius Nielsen Dam, er født udenfor ægteskab den 3. august 1888 i Taarup, Indslev Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Aages mor, Ane Eugine J. Larsen, er født den 30. marts 1887 i Kolding – men så ved vi heller ikke meget mere om hendes fortid.

Marius og Ane er midt i 20´erne, da de i 1912 kommer til Store Heddinge. Han kommer fra København, hun kommer fra Kolding.

Det har ikke været muligt at finde dokumentation for deres vielse i kirkebøgerne fra 1912 og de næste 10 år frem. De kan være blevet gift på Fyn eller i Kolding – eller har måske valgt en borgerlig vielse.

Efter Ane Eugines død gifter Marius sig i 1948 med Lilly Marie Jensine Christensen. De bliver viet i Brønshøj Kirke den 12. juni. Lilly er 46 år og datter af brandmand Jens Hansen Christensen og hustru Marie Kirstine Nielsen.

Opvækst
I 1916 bor parret i et sidehus i Munkegade (matr.nr. 99q), i dag Munkegade 10. Ejendommen er ejet af frk. M. Hansen.

Den ene ende af gaden munder ud i byens hovednerve, Algade. I den anden ende rejser det nye markante byportlignende vandtårn sig. Tårnet blev bygget i 1911 af kridtsten fra Stevns Klint på en sokkel af røde munkesten. Går man gennem portalen kommer man ind i byens anlæg "Munkevænget" og fra toppen af vandtårnet har man en imponerende udsigt over store dele af Stevns.

På det tidspunkt arbejder Marius som skotøjsarbejder for firmaet Rugdahl-Petersen til en årsløn på 1230 kr. I 1918 har han titel af skomager og i 1932 er han blevet skomagermester. Langt senere får han ansættelse som forvalter på et olielager i Rødvig. 

Ane og Marius er forholdsvis modne, da de bliver forældre. Hun er på vej mod de 31, da Aage bliver født – han er knapt 30. Små to år efter (18. januar 1920) kommer Poul Verner til. Også ved hans dåb står karetmageren fadder sammen med forældrene, denne gang i selskab med deres udlejer, dameskrædderinde frk. Hansen.

Den sidste folketælling fra Store Heddinge er fra 1925. Familien bor fortsat i Munkegade som lejere hos Sidse Marie Hansen. Nu er dennes slægtning Karla Marie Margrethe Hansen kommet til fra København.

Munkegade 10 i St. Heddinge, hvor Aage Marius Dam blev født og voksede op.
Se fotogalleriet i sin helhed!

Aage går i den kommunale skole i Store Heddinge, hvor det bedre borgerskab vælger at sætte afkommet i hoved- og realskolen.

Søndag den 3. april 1932 bliver der flaget for forårs-konfirmanderne og i Store Heddinge Kirke står pastor Nørgaard klar til ceremonien. Sammen med bogtrykker Jørgensens søn Mogens Leo fra Egestræde og Kell Erik, søn af hotelejer Carl Oscar Frederik Nielsen i Algade, træder Aage ind i de voksnes rækker.

Vi ved ikke, hvornår Aage afslutter sin skolegang, men han kommer på Teknisk Skole i fødebyen og bliver senere uddannet som maler, muligvis hos en malermester Møller samme sted. Vi har fået fortalt, at hans arbejde blandt andet bestod i at male ligkister og at nogle svende ved en lejlighed fandt morskab i at lukke ham inde i en kiste. Det skulle angiveligt have givet ham et alvorligt knæk.

Han kan ikke have været meget mere end 20 år, da han forlader St. Heddinge og Stevns for at indtage hovedstaden. Vi ved ikke, om han har et arbejde at rejse efter, men vi har en god formodning om, at han flytter ind i et pensionat på Frederiksberg, nærmere bestemt Engtoftevej 2, 4. sal. 

De yngre år
Ægteparret Svend Aage og Ingeborg Margrete Jensine Johansen har i begyndelsen af 30´erne på adressen Engtoftevej 2, 4. sal, fire unge mandlige logerende, hvoraf de to stammer fra St. Heddinge. Det er slet ikke så underligt, for det gør den unge fru Johansen også. Hun er født den 15. marts 1906 i Lyderslev lidt syd for St. Heddinge.

Sikkert nok har det været kendt nede på Stevns, at man måske kunne være heldig at få tag over hovedet hos Ingeborg Margrete Jensine og hendes mand i København, hvis man af en eller anden grund blev nødt til at flytte dertil. Det har Aage nok også ladet sig fortælle og været heldig, at der var et værelse ledigt, da han omkring krigs-udbruddet tager til hovedstaden.

Mennesker mødes
og fredag den 27. juni 1941 bliver Aage Marius Dam gift med den 12 år ældre Ingeborg Margrete Jensine Johansen, født Larsen og i familien kaldt Tulle.

På det tidspunkt er Aage angiveligt ansat som assisterende dekoratør hos Havemanns Magasin på Vesterbrogade.

Aage og Tulle bliver viet af underdirektør Bang på Frederiksberg Rådhus og som vidner er anført assistent Ebba Jensen og kommunal-bud Aage Vergmann.

Det fremgår også af ægteskabsbogen, at Tulle er bleve skilt fra repræsentant Svend Aage Johansen ved kongelig bevilling den 29. maj samme år.

Tulle og Svend Aage var blevet gift i Store Heddinge Kirke den 17. august 1930. Fire måneder senere – den 18. december 1930 - blev de forældre til datteren Kirsten Jytte. 

Det fremgår af kirkebogen, at tegner Aage Marius Dam pr. 19. april 1945 adopterer Tulles datter Kirsten Jytte, som herefter får efter-navnet Dam.

Ved folketællingen den 5. november 1950 bor de på Nyvej 21, 1. sal på Frederiksberg. Nu forsørger han familien som freelance-tegner fra bopælen. Blandt andet tegner han dekorationsnisser for et firma på Svanemøllevej, der fremstiller vinduesdekorationer.

Adoptivdatteren nærmer sig de 20 år og er under uddannelse på Fröbel-Højskolen. Hun bor dog stadig hjemme og angiver, at hun "i væsentlig omfang hjælper ved husgerningen i hjemmet, f.eks. mindst 2 timer dagligt".

Ægteskabet mellem Aage og Tulle holder imidlertid ikke. I begyndel-sen af 50´erne bliver han skilt og ikke ret længe efter gift med Birte, med hvem han får børnene Anita og Asger.

Tegnestuen 
I løbet af 50´erne arbejder han også freelance på en stor tegnestue på Strøget i København. Vi besøgte i 2011 den dengang 91-årige tidligere ejer af den hedengangne Tegnestue, Hans Vedel Larsen og dennes hustru Liz. Hans døde i 2012.

Tegnestuen havde 23 tegnere ansat, heraf 16 faste, og tæller så navnkundige kapaciteter som Christel, Maggi Baaring og Aage Lippert. Det giver på et tidspunkt anledning til lidt kommérs, at nogle af tegnerne mener, at Aage Dam på det nærmeste kopierer Aage Lippert.

Hans Vedel Larsen husker med et smil Christel og hendes talent udi at tegne pigebørn med lange ben. "Noget som Aage aldrig fik lært", erindrer han. Netop hendes evne til at tegne lange flotte pigeben gjorde, at han meget ofte tilbød Christel opgaver for forskellige strømpefirmaer.

Christel får i øvrigt det skudsmål, at hun var både sød og let at samarbejde med. Hans og hustruen besøgte hende flere gange i hendes sommerhus på Bornholm. Christel var freelance og fik tilbudt opgaver, som Hans mente passede til hendes tegnestil. Hun blev betalt pr. opgave. De fastansatte fik timeløn. Ellers var det ofte tegnerne, der henvendte sig til Tegnestuen for at få opgaver, når "ordrebogen var tom".

Plakat, Maggi Baaring

Reklame, Aage Lippert

Hans Vedel Larsen overtog Tegnestuen ved krigens afslutning i 1945 og flyttede den til Dragør i 1958 eller 1959. Aage Dam var den eneste, der fysisk flyttede med.

"Mange af tegnerne sad alligevel hjemme og arbejdede", fortalte Hans. Så i det nyindrettede atelier på adressen midt i det gamle Dra-gør sad for det meste kun Aage Dam og arbejdede – ofte til langt ud på aftenen.

Aage Dam har i perioden hos Tegnestuen på Strøget flere selv-stændige tegneprojekter for bl.a. virksomheden Dyrup ("Dyp i Dy-rups") og Bryggeriet Stjernen (1902-1964). For bryggeriet tegnede han bl.a. kravlenisser, til-og-fra-kort, flaskepynt m.m. (Mærket Star Pilsner blev efter Stjernens lukning købt og videreført af Carlsberg).

Dam tegnede også - blandt meget andet - kravlenisser for FDB og Hellesen i den periode, hvor han var ansat på Tegnestuen. Han har tegnet en del juleprodukter for Brugsen, det er dog usikkert i hvilken periode.

Tegnestuen havde mange kunder. Ud over de allerede nævnte f.eks. Anton Berg, De Norske Chokoladefabrikker, Carlsberg og Tuborg.

Hans Vedel Larsen var for øvrigt ophavsmand til reklameslogans, som stadig huskes. "Jeg vil hellere have en Star". "Dyp-i-Dyrups". "Helle-sen - det er os med de bedste batterier". "Kapslen er kastet - det blev en Tuborg" og mange, mange flere. 

Dragør på godt og ondt
Sidst i 1953 eller i begyndelsen af 1954 flytter Aage og Birte fra Vesterbrogade til Dragør. De køber hus på Strandjægervej 54 og betaler angiveligt et sted mellem 5000 og 8000 kr. for herligheden – som i parentes bemærket bliver revet ned på et tidspunkt efter Aages død i 1987.

I perioden 1959 til 1963 arbejder Aage fortsat freelance for Tegne-stuen i Dragør, bl.a. med at udfærdige foredrags-flip-overs til Esso. Vi har kendskab til et enkelt kravlenisse-ark fra den periode, nemlig ét med påskriften: "Copyright Tegnestuen Dragør" - se nedenfor. Dette ark blev faktisk årsagen til, at vi fandt frem til Aage Dam i det hele taget!

Aage og Birthe bliver skilt i begyndelsen af 1960'erne. En temmelig voldsom oplevelse for dem begge med store konsekvenser, som vi ikke skal komme nærmere ind på.

I 1963 ophører Aage Dams samarbejde med Tegnestuen i Dragør.

Freelance 
Aage får sit tegnebord fra Tegnestuen Dragør med hjem på Strand-jægervej og er nu på egen boldgade. Han får desuden en flok af Tegnestuens kunder med sig i bagagen.

Op gennem sidste halvdel af 60´erne har han blandt andet freelance-opgaver for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i form af jule-uroer, sprællemænd og ikke mindst julekort. Det er også i denne periode, at han tegner reklamekravlenisserne for BUKO - én af de kunder han "arvede" fra Tegnestuen.

Senere - formentlig omkring 1970 - begynder Aage Dam at designe platter, som blev produceret hos Lise Porcelæn. Han har bl.a designet en serie med danske egnsdragter og en årlig juleplatte med grøn-landske motiver. Han tegnede også den årlige juleplatte for Lions Club i Dragør og i 1983 også deres julemærke.

En læser har oplyst, at Aage  angiveligt har designet en platte i for-bindelse med Guldhornspillet i Møgeltønder i 1979. Den har vi endnu tilgode at se.

Jens Lydom Christensen (død sommeren 2012) var genbo til Aage Dam og huskede udmærket hans platter med egnsdragterne, idet han lånte Aage et par billeder med dragter fra Sønderho og Nordby på Fanø til forlæg. Denne tjeneste indbragte genboen nogle af de færdigproducerede platter som tak. Platterne var stadig i Jens Lydom Christensens eje, mens han levede. 

Yderligere information får man fra Dragør Nyt af 15./16. maj 1975: "Tegner Aage Dam, der også har lavet motiverne til nogle smukke platter i forbindelse med Dragør-Revyerne de sidste par år, har lige-ledes tegnet motivet til en platte, lavet i anledning af den fest årgang 1950 fra skoleskibet "Danmark" havde arrangeret i Krudthuset forrige lørdag. Motivet forestiller da også skoleskibet."

Skudsmål 
Lydom Christensens datter, Grith Hagel, tænker med glæde  på barndommen på Strandjægervej, hvor genboen Aage Dam var kendt som "vejens Aage"! 

- Han var meget populær blandt børnene, fortæller Grith. Jeg kan huske, at alle vi unger kom spænende til fra alle verdenshjørner, når Aage kom hjem om eftermiddagen. Vi stillede op i en lang kø foran hans hoveddør og fik så alle et bolche - hver dag.

Grith fortæller videre, at hans have var åben for alle vejens unger. Hun husker især gyngen, som med et meget langt reb var hængt op i et stort piletræ og hvor god haven var at lege gemmelege i.

- Nogle gange tog han os med ud at køre i sin lyseblå Volvo Amazon til Kongelunden, hvor han købte æbler til os. Han var ret fantastisk.

Aage Dam tegnede desuden Badminton-klubben Tændhættens logo, som det stadig ser ud i dag. Han var også ophavsmand til præmierne i mange år, bl.a. krus og Gene-verflasker med logoet på.

Han fungerer i to sæsoner som dekorations-/scenemester i for-bindelse med de kendte og semi-profesionelle Dragør-revyer. Første foto i galleriet nedenfor er fra "Opus 5" i 1974 med instruktør Gotha Andersen yderst til højre. Læs mere om revyerne her

David Rehling, som var medforfatter på revyerne fra 1971 til 1979, husker Aage Dam som en dygtig tegner og god til at lave kulisser. David Rehling mindes ham også som beskeden og i besiddelse af en betydelig humoristisk sans. Han besøgte Aage Dam hjemme på Strand-jægervej et par gange og fortæller:

- Han lod en gang en bemærkning falde til mig om, at han havde været alkoholiker, men nu var over det og aldrig drak spiritus mere – hvad han oplevede som en befrielse.

Aage Dam var ifølge en anden genbo, Kate Hansen, altid hjælpsom og kreativ, når det gjaldt. (Kate var en gæstfri og gavmild dame først i 90´erne, som vi besøgte et par gange i Dragør, inden hun døde den 9. juni 2012). Da hun og ægtefællen Ove fejrede sølvbryllup, kreerede Aage Dam en festremse i stof med gæsternes navne på. Noget tilsvarende fremstillede han til Oves 65 års fødselsdag i 1975, hvor også gæsternes navnetræk blev dekoreret på drikkeglassene.

Sammen med Ove (død som 97-årig i 2007), der også var en kreativ sjæl, gik Aage på aftenskole for at lære at lave keramik. Kate har venligt foræret os en vase, som Aage Dam i sin tid fremstillede. De to herrer spillede desuden badminton sammen hver søndag.

Rygtet løber ofte i forvejen. Inden vi blev begavet med det fantastiske titel-foto af Aage Dam, var samtlige signalementer stort set ens-lydende. Han havde været en flot fyr!

Genboen Kate fortalte os det som noget af det første. Han havde været høj, slank, mørkhåret og solbrun, med et udseende "som en amerikansk skuespiller".

Det bekræfter andre, som kendte Aage i 80´erne, med erindringsglimt som f.eks., at han var en ret god badmintonspiller og helst spillede i bare tæer. At han kunne lide at danse. At han godt kunne lide at se smart ud.

- Han var en køn mand, husker David Rehling. Altid solbrændt og med de grå hårs charme. David Rehling tilføjer senere den oplysning, at Aage Dam dengang af udseende mindede ganske meget om USA´s nuværende vicepræsident, Joseph Biden. Bedøm selv!

Aage Dam

Joseph "Joe" Biden

Det tog tid, men vi var til sidst heldige at få foræret det flotte portræt af Aage Dam. Vi har dateret billedet til at være fra 1974, hvor Aage er 56 år. Vi går også ud fra, at det er taget hjemme i arbejdsværelset på Strandjægervej 54 i Dragør. Billedet er – indtil videre - det eneste, vi har!

Vi kender kun til brudstykker af de sidste 10 år af Aage Dams liv. Kigger vi på hans produktion, kender vi til platterne som noget af det sidste, han har beskæftiget sig med.

Han tilbragte årene med en god veninde. De fik rejst en del sammen og giftede sig, da Aage blev alvorligt syg. Han døde den 17. januar 1987 og blev begravet på Store Magleby Kirkegård et par dage efter.

Aage Dams gravsted
på St. Magleby kirkegård
(2011)

St. Magleby Kirke
(2011)

Artiklen er senest opdateret den 8. juli 2016

Aage med sine forældre (o. 1919)

Aage Dams far var medlem af brandkorpset i Store Heddinge.
Han står som nummer 4
fra venstre i 1. række.

Fotografiet har vi modtaget fra Hans Bendix Pedersen. Hans og Aage Dams fædre var fætre. Hans Bendix Pedersen fortæller, at de to fætre af udseende lignede hinanden og at hans egen far også var dygtig til at tegne. Han havde bl.a. gået på Statens Tegnekursus men brugte sine evner som tømrermester.

St. Heddinge Kirke,
hvor Aage Marius Dam
er døbt og konfirmeret

Munkegade med byens karakteristiske vandtårn for enden

Et kig gennem vandtårnets
portåbning ud på Munkegade

Teknisk Skole i St. Heddinge

Havemanns Magasin på Vesterbro

Aage og Tulles vielsesattest

Reklame, Christel

Strandjægervej løber parallelt med Søndre Strandvej i Dragør
og med flot udsigt til Øresund

For- og bagside af Dragør juleplatte
anno 1985 med en hilsen
til genboerne Kate og Ove

Reklame fra Hjemmet
december 1965

Lions julemærke fra 1983

Kate i sin hyggelige stue i Dragør (sommeren 2011)

David Rehling var fra 1984 til 1996 direktør i Danmarks Naturfredningsforening. 
Siden da har han været tilknyttet dagbladet Information. Han 
har skrevet erindringsbogen ’Hjem’ om Dragør, hvor han har boet en halv menneskealder.
Link til en artikel fra Information 6/8-07, "Dragør, dejlige by - men hvor længe?"