Axe Boysen (1923 - 2000)

Historien om Axe var aldrig blevet til uden hendes datters medvirken. Kravlenisssernes Side er stor tak skyldig til Allis Pakki Chipps-Sawyer.

Allis er canadisk indianer og bosiddende i reservatet Beecher Bay på Vancouver Island i British Columbia, Canada, hvor hun lever dør om dør med datter og børnebørn, som også er indianere i First Nation.

Hun har adskillige universitetsgrader, bl.a. i indianske dialekter og så er hun - som sin mor - begavet med et stort kunstnerisk talent. Tag et kig på hendes fascinerende hjemmeside www.charmasart.com


Allis har ikke alene bevaret sit danske statsborgerskab siden emmigrationen som 10-årig i 1956 - hun har også sit danske sprog intakt.

Alle fotos, som er vist på denne side, er venligt stillet til rådighed af Allis, som har været en fantastisk sparringspartner i opbygningen af historien om Axe.

 

Ophav
Axe blev født den 21. november 1923 i Frue Sogn, Århus, som datter af Elna Marie (født Fisher Holm) og Michael Djervad. Michael hed oprindelig Mikkelsen, men ændrede i 1918 navnet til Djervad efter en uenighed med sin familie.

Han var uddannet murersvend og bygningskonstruktør og arbejdede som arkitekt med eget rådgivningsfirma. Familien boede indtil 1941 i Risskov, hvorefter adressen blev Skolegade 21 i Århus midtby.

Axe var den midterste i søskendeflokken, som også bestod af Naima Wiwi, Ove, Ruth (Bitten) og Tove.

De tidlige år
Efter almindelig skolegang - og fotomodelopgaver allerede i 1938 - uddannes Axe i at tegne og male.

Hun skriver selv i en slags biografi sidst i 1990'erne, at uddannelsen foregik på Bachmann Institute. (Mon ikke der er tale om Gustav Bachmanns Tegne- og Malerskole?). Hun bliver kendt som tegner, drager til København og i hovedstadens kunstnermiljø træffer hun sin første mand, kunstmaleren Knud Rasmussen.


De gifter sig den 2. august 1944 og slår sig ned i en kvistlejlighed i Frederiksgade i Århus, tæt ved J.M. Mørksgade. Knud Rasmussen og Axe dekorerede den moderniserede Funkis Bar i Kannikegade 12, hvor Leo Mathisen var barpianist først i 50´erne.

Første foto i galleriet viser Axe siddende i midten
på bedstefars skød og omgivet af familien.
På det andet foto er hun linet op med sine fire søskende.

To fotos af Axe som ung fotomodel

Axe med en næsten nyfødt Allis.
I galleriet er der også et foto af Hjalmar, flankeret af Axe og hendes mor (Elna) samt et billede fra 1956 af
Axe og Hjalmar, hvor de går ombord på skibet, som skal bringe dem og Allis til Canada.

Variationer

Fra en jazzclub i Toronto

På udstilling i selskab med vennen Serge Tremblay

Axe fotograferet i sit paradis i 1997 og 1998

Kravlenisser, tegnet af Axe, julen inden hun døde.
"This is a Danish kravlenisse", har hun skrevet på de små væsener!
Jeg er meget glad for at kunne få lov at vise disse unikke tegninger (og tilfreds med, at Axe er enig med mig i,
at ordet "kravlenisse" ikke kan oversættes).

Fire private julekort fra 80´erne og først i 90´erne

Det ville have gjort hende så glad
Axe vendte tilbage til Danmark nogle få gange i løbet af sine 44 år i Canada.


- Men ikke længe ad gangen, fortæller Allis.

Axe vidste ikke, at hendes danske produktioner fra 40´erne og 50'erne stadig var (og er) meget populære blandt samlere af kravlenisser, påklædningsdukker og postkort m.m.

 - Igen ønsker jeg, at min mor havde vidst det, før hun døde, sukker datteren. Det ville have gjort hende så glad! Men nu gør det mig, mine børn og børnebørn så glade - så det må være godt nok, slutter Allis, som med stor generøsitet har øst af viden, erindringer og fotografisk materiale om sin mor.

Produktiv periode
Axe arbejdede freelance for forskellige kunstforlag, især for Illustrations Forlaget. Hun tegnede bl.a til vittighedsbladet Hudibras og i samme periode masser af kravlenisser.

De har dog ikke meget med nisser at gøre, men er stort set alle små nuttede piger og drenge i nissestørrelse, tegnet med en sofistikeret streg.
Hendes  påklædningsdukker fra samme periode har betydet meget for mange piger i 1950'erne og er i dag samlerobjekter.

Glansbilleder, postkort, julekalendere, indbydelseskort m.m. flød også fra Axes hånd i den periode. Hun illustrerede også mønstre til duge, bl.a. en lilla med mørke lilla mønstre/H.C. Andersen motiver på.

Axe ved tegnebordet, 1945

I lyst og nød
Knud og Axe bliver forældre til Boy, som sammen med flere andre nyfødte omkommer, da en bygning ved siden af hospitalet bliver bombet under krigen. De mister også en lille pige, som dør inden fødslen, men 28. januar 1946 kommer Allis til verden efterfulgt af broderen Steen den 18. juli 1947.


Samme år bliver Axe og Knud skilt ved dom af 28. oktober.

Knud (med de grønlandske gener) dør i 1971. Kun 61 år gammel og som far til i alt 11 børn.

Den 20. august 1952 gifter Axe sig med typograf Hjalmar Anton Boysen Petersen, som er blevet skilt fra sin hustra tidligere på året. Axe og Hjalmar bor på det tidspunkt på Mikkel Bryggers Gade 9 i det indre København.

Hjalmar havde, som mange andre dengang, et håb om at finde lykken i det store udland. I 1956 immigrerer parret således til Canada, hvor de slår sig ned i Toronto, Ontario. Axes datter Allis, som stort set har boet hos sin mormor og morfar de første 10 år af sit liv, flytter med. Sønnen Steen bliver adopteret af Axes søster Wiwi.

Allis fortæller ærligt om Hjalle, som han blev kaldt: Hjalle havde også en datter fra sit første ægteskab. Det er nok derfor, han hadede mig fra begyndelsen. Jeg tror ikke, at min mor fortalte ham om mig, før de var gift!

Lykken lå imidlertid ikke og ventede på Axe og Hjalmar i Canada. De bliver separeret i juni 1972, skilt i 1974 og Hjalmar forsvinder ud af Axes og Allis´ liv.

Karrieren i Canada
Axe, som i Canada blev kendt som Axe Petersen, ankom til Toronto uden job på hånden og uden held til at finde illustrationsarbejde fra starten. En god veninde gav hende det råd at søge arbejde hos Eatons, hvor hun omgående fik job som fashion-illustrator (mode-tegner).


Omkring 1960 fik hun så meget freelancearbejde for flere af de store modeforretninger og -magasiner i Canada og New York, at hun blev freelance på fuldtid. Hun tegnede for bl.a Alton-Lewis, The Irish Shop og Dr. Denton samt magasinet Style Magazine i New York.

Hun skaber sig et navn indenfor modebranchen, men i løbet af 60´erne fortrænger anvendelsen af fotos efterhånden tegningerne og allerede i 1966 stopper Axe sin egentlige kommercielle karriere. Hun fortsætter dog med illustrationsarbejder livet igennem.

Se nedenfor en række eksempler på Axes modetegninger.

At bruge hele paletten
Midt i 60´erne forfølger hun sin kærlighed til maleri og skulptur.

Hun tager undervisning i det sidste for at kunne fremstille fine bronzefigurer og bliver til sidst medlem af kunstnergruppen Central Connections i Toronto.


I Toronto-området udstiller hun alene (eller sammen med andre) tegninger, malerier og skulpturer i adskillige (også censurerede) sammenhænge. Samtidig fremstiller hun en række bestillingsarbejder til købere i Canada, Europa og Japan.

Klik her for at se listen over Axes mange udstillinger i 1990'erne og nyd nedenfor og i gallerierne til venstre hendes mange udtryk.

Selvportræt

Fra storby til paradis
I 1996 rykker Axe tværs over Canada til British Columbia, hvor datteren Allis med familie bor i indianerreservatet i Beecher Bay, på Vancouver Island.
Allerede på det tidspunkt er Axe mærket af kræftsygdommen, fortæller Allis.

- Efter et år hos os fandt hun sit drømmeatelier tæt ved. En stor ombygget lade med rødt tag, som hun dog efter en enkelt vinter på stedet fandt for kold at bo i. Hun fandt en lejlighed i nærheden, fortæller Allis videre. Da hun blev rigtig syg, byggede husejeren en stor flot altan til hende. Her boede hun til hun døde. 

Det må være fra den altan, Axe beskriver sine indtryk og følelser, når hun i en selvbiografisk note skriver: 

”I live in a paradise surrounded by trees, fields, all kinds of birds, horses, deer and lots and lots of sky. My apartment in Metchosin has a balcony where I sit for hours, watching the plants grow, the clouds puff, the eagles glide, the herons land impossible in tall trees, and here I have all the inspirations to my senses that I could ever ask for: Sounds, smells, visions and feelings”

Oversat til dansk:

”Jeg lever i et paradis omgivet af træer, marker, alle slags fugle, heste, hjorte og masser og masser af himmel. Min lejlighed i Metchosin har en altan, hvor jeg sidder i timevis og ser planterne gro, skyerne svulme, ørnene svæve og hejrenes umulige landing i høje træer, og her har jeg al den inspiration for mine sanser, som jeg nogensinde kunne ønske mig: lyde, lugte, synsindtryk og følelser”.

I dette paradis tegner Axe såmænd både julekort og kravlenisser frem til sidst i 90'erne. Nisserne blev dog aldrig brugt.

Hun arbejder til det sidste og holder en udstilling så sent som få dage, før hun bukker under for kræften og dør den 5. juli 2000.

Allis fortæller: På trods af mors indlæggelse i juni 2000, hjalp vi hende med at arrangere en sidste udstillingHun elskede at have udstillinger! Jeg købte hen-de en rigtig fin lang kjole og så sad hun der som en dronning til den sidste, hun fik.

Axes gravsted på Beecher Bay First National Burial Ground

Allis Pakki Chipps-Sawyer

Et smukt stykke dansk kulturhistorie
Vi kan tilføje, at Kravlenissernes Side har fået mange positive tilkendegivelser fra modne kvinder, som ikke er egentlige samlere, men bare glade for at gense barndommens kravlenisser, nemlig Axes. De nævner dog stort set alle sammen, at det især har været hendes påklædningsdukker, som fra pigeårene har gjort et særligt indtryk på dem.


Selv om Axe udvandrede til Canada allerede i 1956, er hun at betragte som et stykke dansk kulturhistorie. Og et smukt eksemplar af slagsen.