Chevron-tegneren

Nisserne i det første galleri nedenfor er kendt som "CHEVRON-nisserne", fordi de blev uddelt gratis af olie- og benzinvirksomheden af samme navn. På arket stod der trykt: "CHEVRON ønsker glædelig jul". Hvad færre ved er, at Daells Varehus uddelte en miniudgave af arket (se nedenfor).

Nisserne fra det ark er så absolut nogle af de mest almindelige kravle-nisser overhovedet. Man falder over de udklippede nisser overalt, så har du dem ikke, er de meget lette at få fingrene i. Et intakt ark er dog ikke helt så let at finde, for i 60´erne klippede man skam stadig kravlenisserne ud og hang dem op på onkel Alfreds portræt eller ved reproduktionen af fisker-med-pibe. Se et foto af arket i galleriet undertil.

Nedenfor har jeg samlet nisser fra flere forskellige ark, som jeg tror stammer fra "CHEVRON-tegnerens" hånd. Faktum er i al fald, at de fleste af dem er masseproduceret og at mange af dem er udgivet både som ark og udstansede i poser. Derfor er de så utroligt udbredte i vort lille land.

BEMÆRK venligst, at det kun er det første galleri, der har noget med CHEVRON at gøre!

Arket fra Daells Varehus.

Jeg har adskillige kravlenisser i  den stil, som er vist nedenfor, så jeg formoder, at der er tale om to ark.

Her viser jeg tre af kravlenisserne fra et ark, som på en måde ser ældre ud end de andre, jeg kan vise med tilknytning til "CHEVRON-tegneren". Arket er efter min mening klart det bedste.

Kravlenisserne findes desuden i to forskellige størrelser, hvor flap-perne på de mindste er udstyret med tal. De stammer fra et ark, hvor meningen var, at man klippede én nisse ud hver dag i december.

Nedenfor to nisser fra samme ark, men større end nisserne på det oprindelige.

De velkendte nisser i næste galleri er udgivet på flere måder.

De blev tilsyneladende først trykt i 60´erne på en meget stor (65 cm høj) 3D-julekalender. Den er siden genoptrykt mindst én gang. På den nyeste version er de 24 låger fra originalen retoucheret væk og erstat-tet af 24 andre låger.

Nisserne blev siden udskilt fra kalenderen og trykt som almindelige kravlenisser. Det skete desuden i omgange og i mindst tre forskellige størrelser (som var mindre end nisserne på kalenderen).

Kravlenisserne i galleriet lige nedenfor stammer sikkert fra den første udgivelse engang i 60´erne. De er altså ikke uddelt af CHEVRON, men jeg regner med, at tegneren er den samme.

De to nisser (der er "tæt forbundne") er fra samme ark som oven-stående. Den mindre nisse stammer fra en anden produktion, nemlig et ark med titlen "Julens glade kravlenisser", udgivet af I. Chr Olsens Kunstforlag. (1310/2). Se arket i galleriet nedenfor.

Læg mærke til, at den mindste kravlenisser mangler sin makker. Det er ikke fordi, han er blevet væk, men fordi man på dette ark har sepa-reret flere af nisserne, som bl.a. bærer rundt på hinanden. Man ser tydeligt, at hans højre fod er tegnet færdig som erstatning for den "bærende" nisses venstre hånd.

Nedenfor en bid af den ovenfor omtalte genoptrykte kalender samt fotos af kalenderen i sin helhed.

Låge nr. 15 fandt man på den gamle kalender på den pakke, som nissepigen bærer. På den nyere version er lågen placeret lige over hende.

Læg iøvrigt mærke til hunden i nederste højre hjørne og sammenlign den med hunden ved barnevognen lidt længere nede på siden.  Vovsen er klart tegnet af samme tegner.

Nedenfor viser jeg tre nisser fra de tre ark, som er nogle af de mest almindelige i  Danmark. De blev udgivet både som ark og udstansede og mixet forskelligt. Se et af arkene i galleriet nedenfor.

Ifølge mange udsagn stammer de fra 60´erne, selv om jeg ærlig talt synes, de ligner en produktion fra 70´erne. Det baserer jeg bl.a. på farver og tryk.

3D-julekalender fra samme tegner. Der findes flere forskellige.

Tre nisser fra samme ark. Arket blev solgt under betegnelsen "3D-kravlenisser". 

Endnu et 3D-kravlenisseark.

Udvalgte nisser fra dette ark og det ovenfor viste også erhverves mixet og udstansede i en pose.

De to næste serier er også 3D-nisser, der er udgivet som ark såvel som udstansede og solgt i poser.

Tegnestilen er her en smule anderledes, men det er måske på grund af "engle-looket".