Velkommen til Kravlenissernes Side

Formålet med denne side om kravlenisser og deres tegnere er først og fremmest at fremskaffe mere viden om såvel nisser som tegnere. Samtidig vil vi gerne dele kendskabet til emnet med andre. Du er havnet på forsiden, som hele tiden skifter udtryk og inviterer dig nærmere.

Bordnissernes tegner er fundet

Kravlenissernes Side får en del henvendelser fra læsere, som sender os billeder af gamle kravlenisser og spørger til tegnerens navn m.m. Hvis vi kan, så svarer vi naturligvis. 

De nisser, vi har fået flest spørgsmål omkring, er sjovt nok slet ikke kravlenisser, men nogle små dekorationsnisser, som er beregnet til at stå til pynt.

Det har ikke været muligt at sætte navn på tegneren før i december 2017, hvor vi fra Gudrun Fogh modtog et foto af et ark med disse såkaldte bordnisser. Det var signeret VL, og Gudrun bragte i samme ombæring tegneren Valdemar Larsen (1894-1984) i forslag.

Et kig på Per Sørensens side om Danske Postkortkunstnere gjorde det klart, at hun havde ret - og bordnisserne har hermed fået deres ophav verificeret.


Ikke blot Gudrun har bidraget til oplysninger om bordnissene. Det samme har Beth Hau og Lise Rasmussen. Tag et kig på de damers billeder, informationer og erindringer her.

Iben Clantes påklædningsdukker

Så har vi igen fået lov at kigge i Karen Jacobsens gemmer oppe i Aalestrup. Denne gang er det Iben Clantes populære påklædningsdukker, der finder plads til forsiden. Følg linket her og du vil kunne gå på opdagelse i seks gallerier med langt over 100 billeder.

Pia Aas Degn

Hendes kravlenisser har længe figureret under fanen 'Diverse tegne-re'. Nu kan vi (takket være Pia Aas Degns gavmilde bidrag) give hende en egen placering på vores side sammen med nisserne og an-dre eksempler på hendes meget forskelligartede produktion. 

Det er ikke for meget sagt, at ugebladet Hendes Verden har været en stor del af hendes verden rent arbejdsmæssigt. Læs her.

Brammings rutschebane

Som det fremgår af illustrationen, var Bramming ikke nærig med kravlenisser på julekalenderen Nissernes Rutschebane. Han var til gengæld ikke nær så rundhåndet med samleinstruktionen. Det tog Bodil nogle timer over flere dage at knække koden. Det var helt sikkert ikke i Brammings ånd, men der blev altså gjort brug af tape, hæf-teklammer og knapt så juleagtige gloser undervejs. Se kalenderen her.

Det var tilbage i januar 1938, at Poul Brandt grundlagde virksomhe-den Pobra ved at sælge kunstige blomster. Krigen lagde en dæmper på salgssuccesen, men Poul Brandt indrettede sig efter omstændig-hederne og begyndte blandt andet at handle med mørklægnings-gardiner. I 1942 introducerede han det første julepynt og grundstenen til dagens Pobra blev lagt. 

I år kan man fejre 80 års jubilæum, og Pobra House of Christmas er stadig en familievirksomhed, nu med sønnen Poul-Henrik Brandt som administrerende direktør. Vi ønsker tillykke og linker til virksomhedens historie her.

Vi har grundlagt Kravlenissernes Side for at bidrage til bevarelsen af dette unikke danske kulturfænomen. Vort arbejde går ud på at finde frem til og fortælle om kravlenissernes tegnere og deres virke. I den forbindelse kunne vi godt tænke os nogle 'øjenvidneskildringer' fra kravlenissernes gyldne år. Det vil sige fra Brammings første nisser i 1947, op gennem 50´erne og til og med 60´erne.

Har du nogle minder eller kender du andre, som har gode erindringer om kravlenisserne, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os her med angivelse af navn og hjemby. Vi vil også meget gerne modtage og publicere dit foto, men det er ganske frivilligt. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag en mail, når vi lægger nyheder på Kravlenissernes Side.

Klik her for tilmelding