Om kravlenissen

Kravlenissen har meget længe ikke været trendy. Han er forlængst udkonkurreret af guld og glimmer, kugler og klejne engle, bling-bling og futuristiske dekorationer i sort-hvidt eller det der er værre.

Tendensen er gået i den retning i de fleste hjem siden engang i 70'erne. Kravlenissen bliver ikke længere hentet frem fra julekassen under begejstrede tilråb og andægtigt placeret på samme sted i stuen og køkkenet som sidste år.

Kravlenissen kan stort set ikke købes mere og når det lykkes, er han trykt på udstansede ark. Vi behøver ikke længere sidde i kalenderlysets skær med tungen lige i munden, mens vi manøvrer saksen rundt i bløde kurver og ind i skarpe hjørner med fare for at snuppe toppen af huen eller snuden på de grå sokker.

Brammings begreb

Det var tegneren Frederik Bramming, der i 1947 opfandt begrebet "kravlenisse". Alle kender vist hans tandløse figur med den lange kvastløse hue og de lidt for store strømpebukser.

Bramming forsøgte at få patent på begrebet "kravlenisse" - men uden held. Om det var afledt af hans bestræbelser, at andre tegnere imens eller siden fandt på navne som "klatrenisser", "hyggenisser", "myldrenisser", "hængenisser" og "kukkelurenisser", vides ikke. En kendsgerning er det dog, at nok har kært barn mange navne, men betegnelsen "kravlenisse" har aldrig for alvor været udsat for konkurrence.

Kun på dansk

Kravlenissen findes kun i Dan-mark og alle forsøg på at over-sætte "kravlenisse" til engelsk (f.eks. i forbindelse med salg på nettet) er mildest talt mislykkede. Det klinger ikke rigtigt med "Cut-out-Santas", "Climbing Gnomes" eller "Climbing Pixies".

At det ikke lader sig gøre, skyldes simpelthen, at nisser ikke eksisterer i f.eks. USA. Den amerikanske julemands små hjælpere er ikke nisser, men alfer (elves) med de karakteristiske spidse ører. De har intet med vores danske nisse at gøre.


Det er den danske forestilling om gårdnissen Nis, der er forlæg for kravlenissen. Nis var imidlertid ikke en mild og glad hyggespreder, men nærmere vranten og drilsk grænsende til det ondskabsfulde. Han var heller ikke en lille butkindet dreng, men derimod en ældre rynket herre af ukendt, men høj alder.

Hos nogle kravlenisser, især fra 50'erne og 60'erne, kan man ane slægtsskabet til gårdnissen, dog ofte tilsat en god portion munterhed og et glimt i øjet.

Nuttede nissebørn

Gennem årene er de fleste kravlenisser blevet tegnet som nissebørn - endda som nissepiger, der historisk set har været ikke-eksisterende.

Ikke mindst kvindelige tegnere som Christel, Iben Clante, Illa Winkelhorn, Dorte Kortzau, Axe Boysen og Bente Linnemann  (som alle også tegnede påklæd-ningsdukker) påvirkede udviklingen i retning af det nuttede udtryk. Nisser var pludselig forvandlet til bittesmå drenge eller piger i tøj, der kunne minde om nissernes.

Som repræsentanter for den mere "autentiske" kravlenisse kan (for-uden Frederik Bramming) blandt andet også nævnes Rasmus Klumps "far" Vilhelm Hansen og Påls.

Dansk kulturhistorie

For mange tegnere har dét at tegne kravle-nisser kun udgjort en lille niche i deres samlede virke. Nogle tegnere har angiveligt helt glemt den del af deres produktion. 

Måske er det grunden til, at der findes adskillige kravlenisseserier, som ingen til-syneladende kender ophavsmanden eller -kvinden til. Det er blandt andet det, Kravle-nissernes Side håber at kunne gøre noget ved og bidrage til.

Skriv endelig til finn@kravlenissernes-side.com, hvis du har nogle fakta om tegnere og deres baggrund, kravlenisserne og deres "alder" eller lignende. Næsten alt i den retning er relevant.

Det ligger os meget på sinde, at kravlenissen bevares som et unikt stykke dansk kulturhistorie.