Frede Fabek (1927)

Frede Fabek har været aktiv, til han var et godt stykke op i 80´erne.

Det fremgår med al tydelighed af den fødselsdagsartikel i Nord-jyske fra 9. juli 2007, som vi har fået lov at bringe uddrag fra. Den er bragt få dage, inden han rundede de 80, og den afslører ingen tegn på, at Frede Fabek er på vej til at pensionere sig selv. Fotografiet til venstre er taget ved samme lejlighed og taler vist for sig selv.   

Vi har været i kontakt med Frede Fabek i løbet af oktober måned i år, hvor han venligt svarer tilbage, at han grundet sine nu 90 år ikke har overskud til at bidrage med flere informationer, end vi allerede har, men at vi er "velkomne til frit at bruge, hvad I ellers kan "grave" frem vedrørende min person". Og det ønsker han os held og lykke med.

Frede Fabek er født og opvokset i Aalborg midtby. Han gik i skole på Rantzausgade og Danmarksgade Skoler og kom derefter i kontor-lære hos en autoforhandler. Efter aftjent værnepligt i Viborg og på Kronborg vendte han tilbage til fødebyen.

Han havde egentlig altid haft interessen for at tegne og satsede nu på at afprøve både evner og muligheder indenfor branchen. Først på Aalborg Stiftstidendes tegnestue og siden gennem en læreplads på Lockeys Tegnestue, hvor han blev uddannet reklametegner.

Herefter får han skabt sig et imponerende CV.

Som selvstændig tegner bliver han leverandør af bogillustrationer til en bredspektret kundekreds af forlag, som tæller fx Gyldendal, Gra-fisk, Nyt Nordisk, Tommeliden, Højer og Aschehoug.

Han har tegnet adskillige firmajulekort til Ballermann Grafisk i Nørre-sundby. Tegneserier til Bryggeriet Urban. Mobiler til Flensted Mobiles. Vittighedstegninger til dagblade som Dagens Nyheter i Stockholm, Aftenposten i Oslo, Helsingin Sanomat i Helsinki, Stern i Hamburg og Berlingske Tidende i København.  

Foruden undervisning i malekunst på Aalborgs aftenskoler, har han på sine ældre dage kastet sig over maleriet. Akvarel og olie. Og med ud-stillinger på flere gallerier, blandt andet Galleri Sixtus i Aarhus og Gal-leri Dahl i Randers.

Motiverne er gerne smukke kvinder eller hentet fra natu-ren, hvor landskabet og lyset inspirerer ham. 

Nisse-shop.dk sælger Frede Fabeks fortryllende julemotiv-er. Vi har fået lov at vise dem og henviser gerne til deres hjemmeside.

Man kan også aflægge butik-ken et besøg. Møllebækkens Købmandsgård holder til på adressen Tåstrupvej 2, 2690 Karlslunde.

Curriculum Vitae

Tegner og illustrator på en af Odenses store tegnestuer

Selvstændig tegnestue i København

Tegnestuechef på en tegnestue på Gammel Strand

Lockeys Tegnestue i Aalborg

Freelancetegner og illustrator

Tegner og illustrator på Aalborg Stiftstidende

Selvstændig tegner

Vild med vand

Frede Fabek har været en flittig svømmer. Helt op til sin 80 års fødselsdag i 2007 svømmede han mindst én gang ugentligt i Skansebadet i Nørresundby.

Han var også i mange år aktiv roer i Aalborg Roklub, hvor han tilbage i 1951 modtog en æres-stander for sit engagement i klubben.

Kilde:
"Der er stadig rift om Fabeks streg", skrevet af Kurt Christen-sen, Nordjyske 9. juli 2007
Foto:
Claus Søndberg