Juleinspektøren Jens

Vi bliver hentet ved indgangspartiet, en halv times tid før Den Gamle By officielt slår dørene op for fredagens besøgende. Det er Jane, juleinspektørens assistent i den museumsfaglige afdeling, der venligt tager imod.

Jens synes, at vi skal begynde vort møde i julemagasinet, hvor vi har været tidligere, og dét kan vi ikke have noget at indvende imod. Han foreslår, at vi tager turen dertil gennem de gamle haver bag husene. Langs stierne står årstidens historiske pryd- og nytteplanter bag små buksbomhække, og frugttræerne lægger an til sensommerhøst af pærer, æbler og kvæder.

Et par fakta om Jens Ingvordsen

Cand.mag. i middelalder-arkæologi fra Aarhus Universitet (bifag i romersk arkæologi)

Fasansat i Den Gamle By pr. 1. maj 2001 efter en årrække som projektansat

Udnævnt til juleinspektør i 2005

Desuden ansvarlig for Smykkeskrinet, Kunstkammeret, Legetøjsmuseet, Apoteket, mønter og medaljer samt boligens opvarmning i Den Gamle By

Forfatter til bøgerne ’Smykkeskrinet – Dansk Smykkekunst 1900-2000’, to-binds-værket ’Urmagere i Danmark før år 1900’ samt flere udgivelser i Den Gamle Bys serie af lommebøger. Bl.a. ’Ting og sager fra H.C. Andersens eventyr’ og ’24 låger til den danske jul’.

Et tip til besøgende

Sommer og jul er højsæson med op til 155.000 besø-gende. Jens og Janes bedste råd: kom på hverdage og om eftermiddagen.

Aldrig besøgt Den Gamle By?

Ifølge Jens er der to ting, som kendetegner folk, der aldrig har besøgt Den Gamle By:

- De har kendskab til den navnkundige vaniljekrans
- De forveksler Den Gamle By med De Gamles By

Nostalgi

Juletræ og julepynt af glas er af tysk oprindelse, og om glaspynten kan man læse følgende i Julebutikken:

’Den første glashytte blev grundlagt i landsbyen Lauscha i Thüringerwald omkring 1600. Her kom produktionen af farvestrålende glaspynt for alvor i gang efter 1850, og det blev herefter eksporteret i store mængder til hele Europa og USA.

Glaspynten, som sælges i Den Gamle Bys butikker, er nøje udvalgt hos små, familieejede virksomheder fra området omkring Lauscha. Her er pynten formblæst i gamle forme og håndmalet i traditionel stil’

Smykkesamlingen

Smykkesamlingen er over knap 40 år blevet skabt af ægteparret Marion og Jörg Schwandt fra Berlin. En donation på godt 14 mio. kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond gjorde det muligt for Den Gamle By at erhverve samlingen (i 2013), indrette det underjor-diske museum og udgive bogen om samlingen på dansk og engelsk

3 spørgsmål om jul i juni

Yndlings-tegnere af kravlenisser m.m.

Jens:
Påls, Christel, Illa og Henrik Larsen, når det gælder julekort

Jane:
Dam, Bramming, Påls, Agathon og Ploufmann fra 50´erne

Yndlings-juletræspynt

Jens:
Datterens julefugl og en reflektorkugle

Jane:
Måneansigtet på Julemuséet og glaspynt fra slutningen af 1800-tallet

Yndlings-julesang/-salme

Jens:
’Kimer, I klokker’ (faderens yndlingssalme) og ’Juletræet med sin pynt’

Jane:
’Julen har bragt velsignet bud’

Der hersker ingen tvivl om, at Jens er helt skarp omkring Den Gamle Bys mission og eksistensberettigelse: den er til for os! Altså alle os som gæster museet én eller flere gange årligt, nysgerrige på at opleve og blive klogere på de mange aspekter af danskernes liv fra 1600-tallet og frem til i dag.

Alligevel indrømmer han gerne, at der er noget næsten magisk over Den Gamle By, når han har den for sig selv. For eksempel at gå gennem de stille gader en novembermorgen, hvor tågen endnu ikke er lettet over husenes tagrygge. Jane nikker bifaldende, og vi forstår dem godt, som vi bevæger os på de toppede brosten op ad Nygade. Det er, som har den mennesketomme by helt sit eget liv.

Bag kulisserne

Vi følger efter vore værter gennem tunge døre og op ad stejle trappeløb, hvor vi flere gange passerer skilte med ’Kun for personale’. Flere steder ser vi tydelige tegn på, at museets håndværkere er godt i gang med at fjerne kulisser og rekvisitter fra den forgangne jul, så der kan gøres klar til den kommende. Endelig står vi så i det forjættede julemagasin, hvor kun Jens og Jane (og måske især hun) er eneherskende.

 

På hylde efter hylde står der kasser med effekter, der hører julen til. Kravlenisser naturligvis, men også julekort, julekalendere samt julepynt og –nips sorteret ned til mindste detalje.

… kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag …

Stort set alt kommer fra folk, der reagerer på Den Gamle Bys permanente efterlysning på hjemmesiden eller som ønsker at donere større eller mindre private samlinger til museet.

- Vi tager med stor tak imod det meste, men kan desværre ikke sige ja til alt, fortæller Jens. Men ellers er processen den, at når vi efter aftale modtager for eksempel en stak julepynt, sørger Jane for, at det bliver fotograferet, beskrevet, registreret hos os og i Museernes Samlinger under Slots- og Kulturstyrelsen og til sidst sorteret og lagt på magasinet. Det gør alle de gode ting, og dem har hun fuldstændig styr på.

På magasinet opbevarer man også julekasserne, som hvert år tidligt i november bliver hentet ned i butikkerne, husene og lejlighederne, når der skal pyntes til jul. Det tager 15 mand cirka 2 uger at få interiørudstillingerne klar, og de betroede julehjælpere ved præcist, hvor hver enkelt genstand hører hjemme.

 

 

 

 

Juleudstillingerne

Julen er blevet større og større år for år, fortæller Jane og Jens samstem-mende. I løbet af de sidste 10 år er antallet af udstillinger vokset fra 30 til omkring det dobbelte.

Siden 1997 har det været et fast tema, at museet har skullet vise danskernes måde at holde jul på gennem årene frem til 1974. Det tema forsøger de hele tiden at udvikle og gøre bedre. Og man er ikke bange for at sløjfe noget, som angiveligt viser sig at være for kedeligt for de besøgende.

Jens og den museumsfaglige afdeling har gennem årene fokuseret på for-skellige aspekter ved julen som f.eks. maden, gaverne og juletræet.

Vi har også haft særskilte udstillinger med Frederik Brammings tredimen-sionelle julekalendere, Gudrun Sands julestue og samlerobjekter som jule-skeen, juleplatten og julesnapsen, fortsætter Jens. Særudstillinger er imidlertid meget ressourcekrævende, og i dag nøjes vi med at vise de mere specielle sider af julen i Julemuséet.

Og det bliver så stikordet til at forlade magasinet og bevæge os om på Torvet, hvor Julebutikken og –museet er placeret i samme bygning.

Verdens dyreste juletræ

Julebutikken holder ikke åbent året rundt, men vi er heldige denne juni-fredag.

Det siges, at grønt er godt for øjnene, men det er rødt nu altså også. Hylderne bugner med små, store og større nissefigurer, enkeltvis eller i klynger. Der er julestjerner, julebøger og julekalendere i julens farve, og under loftet hænger tætte rækker af sindrigt håndflettede julehjerter i rødt og hvidt.

Men der også glaspynt i overvældende mængder og overraskende former. Og vi fornemmer hurtigt, at Jens og Jane begge er meget optaget af denne del af sortimentet.

Vi har købt ca. 17.000 styk julepynt på den store julemesse Christmas World 2018 i januar måned i Frankfurt, fortæller Jens. Til levering med første halvdel i foråret og anden halvdel før julesæsonen. Og hvis jeg selv skulle pynte et juletræ udelukkende med glaspynt som disse, ville det blive verdens dyreste juletræ.

Mindsteprisen tangerer de 89 kroner for én enkelt glasgenstand. Så det har han nok ret i!

Han holder forsigtigt de skrøbelige genstande op. De er støbt efter gamle forme, hvis udtryk fortrinsvis stammer fra slutningen af 1800-tallet. Halvkugler og helkugler, som er smukt dekoreret. Fugle med strittende hale- og vingefjer. Fluesvampe. Biler. Måneansigter. Engle. Frøer. Og krokodiller!

Jane er i fuld gang med at forske i, hvorfor og hvordan f.eks. netop krokodiller kunne ende som pynt på et juletræ.

Den umiddelbare forklaring lyder på, at man tilbage i tiden gerne skabte billeder/kunstgenstande af netop dét, som ’var oppe i tiden’. De fleste effekter havde oprindeligt deres afsæt i den religiøse verden. Så kom eksotiske naturopdagelser til og siden eller sideløbende dermed vandt videnskaben ind i form af biler og raketter.

'Hvad kan jeg blive?

Der står ikke noget om, hvordan man uddanner sig til juleinspektør. Hverken i den hedengangne bogudgave eller i de mange nye opslagsværker, der findes på nettet.

Stod Jens i mesterlære hos Benny Blæsild, som forinden have bestridt jobbet, eller hvordan gik det til, at han i 2005 blev udnævnt til det ærefulde hverv?

Jeg er aldeles selvlært i stillingen, fortæller Jens. Jeg blev kastet ud i det, og har haft held til at kunne kombinere min oprigtige og ægte kærlighed til julen med den erfaring og viden, som arbejdet bringer med sig. Julen bliver aldrig for meget, hverken arbejdsmæssigt eller privat.

Egentlig tænker Jens Ingvordsen sig som overordnet som ’højtidsinspektør’, for han skal også vide noget og formidle viden om andre danske højtider, som f.eks. påske, fastelavn, Sankt Hans og Mortensaften.

Mange gøremål

Julen varer til påske, så følger hurtigt sommeren og derpå efteråret, og så tages der hul på en ny julesæson i Den Gamle By. Men Jens har travlt med mere end det. Foruden Julen er han også ansvarlig for Smykkeskrinet (klas-siske danske smykker fra det 20. århundrede), Kunstkammeret (ure, sølvtøj, porcelæn og fajance), Legetøjsmuseet, Apoteket, mønter og medaljer samt boligens opvarmning (ovne).

Især arbejdet med samlingen af de klassiske danske smykker har krævet sit. Foruden udgivelsen bogen ’Smykkeskrinet – Dansk smykkekunst 1900–2000' i 2017, skal Jens inden udgangen af 2018 have færdiggjort katalogteksten for de 1000 kunstgenstande, så de kan gøres tilgængelige på skærm i sam-lingens museum.

Feedback

Både Jens og Jane bevæger sig gerne ud blandt publikum i julesæsonen. Med det tydelige personaleskilt om halsen stiller de sig til rådighed for dialog, spørgsmål og uddybende forklaringer. Af og til tager de en tur inkognito (altså uden skilt) for at få en fornemmelse af, hvordan gæsterne opfatter en given udstilling.  

Det ligger både Jane og Jens meget på sinde, at alt er så historisk perfekt som muligt. Men de erkender, at det kan være nødvendigt at gå på kompromis. Der fandtes ikke udendørs julebelysning ’i gamle dage’, men lanternerne med angivelse af årstal udenfor husene har vist deres værd i forhold til publikums forståelse for og evne til at navigere mellem de forskellige epoker.

Favoritter

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad tilbage fra 7. december 2007 fandt man i Den Gamle By på et tidspunkt til egen overraskelse Danmarks ældste julekalender i arkiverne. Ellers har de mest overraskende ’fund’ været noget så egentlig enkelt som gammelt bordpynt, en gipsdekoration formet som en fluesvamp omgivet af nisser og en autentisk æske Holmblad-juletræslys.

Men det kunne være helt fantastisk, om man på et tidspunkt kunne finde netop den Levison-julekalender, som man mangler, siger Jens. Eller noget, som vi bare ikke har i forvejen.

Han lægger ikke skjul på, at han holder meget af julekort, men at han har en ganske særlig faible for julekalendere. Vi har set ham kaste lange blikke efter de aflange æsker med næsten de 700 styk på julemagasinet, og han lader os vide, at han måske på et tidspunkt vil skrive en bog om dette 24-lågers-julefænomen.

Juleminder og traditioner

Jens Ingvordsen kommer fra et hjem med kravlenisser. Masser af kravlenisser. Hans mor har dem endnu, og de kommer stadigvæk frem, når december nærmer sig. 

Juleinspektøren har lutter gode minder med sig fra sin barndoms jul, herunder erindringer om faderens forsøg på at samle de skattede tredimensionelle julekalendere. De lørdag-søndage op til julemåneden vidste man nok, hvordan man skulle gebærde sig. Det vil sige – holde sig væk til konstruktionen var fuldbragt.

Traditionerne holdes stadig i hævd, når der holdes jul med børn og børnebørn.

Det gælder maden – det ville for eksempel være utænkeligt at servere tapas den 24. december. Og så skal den julefugl, datteren fik som lille, år efter år placeres på et bestemt sted på juletræet, inden arrangementet kan godkendes.

Vi slutter vort møde med Jens og Jane i Møllesalen, som i dag er en del af Den Gamle By´s administration. Oprindeligt hørte den prægtige sal til Aarhus Mølle og kan dateres tilbage til midten af 1700-tallet. Over en kop kaffe og en god håndfuld af de navnkundige vaniljekranse, som kan nydes året rundt i Den Gamle By, får vi mulighed for på kanten af juli at runde af med tre bløde julerelaterede spørgsmål til Jane og Jens. Se ovenfor.

10. august 2018