Knud Valdemar Riberholt (1904 - 1973)

Knud Valdemar Riberholt kom til verden på Nybrogade 30 mandag den 5. december 1904.

Han var Andriette og Andreas Peter Riberholts 3. barn. Moderen var på det tidspunkt 39 år - faderen 42 - og de var allerede forældre til Poul Alfred på 14 og Ellen Marie på næsten 12 år. Knapt 2 år senere støder lillesøsteren Emma til børneflokken.

I 1910 - det år, hvor Knud fylder 6 år - flytter familien til en kælderlejlighed i Gothersgade 109, lige ved siden af den tysk-fransk reformerte kirke. Til kirken hørte oprindeligt kirkegård, fire præsteresidenser, to skoler, pleje-hjem og et opfostringshus, som var delt mellem de to menigheder. Ved denne institution fik Andreas Peter ansættelse som kirketjener og Knud kom i den tyske skole. Den franske skole var blevet nedlagt i 1816. Den tyske blev nedlagt i 1926.

Knud kommer i lære som litograf hos virksomheden Tutein & Koch A/S (stiftet i 1909 og fortsat eksisterende), men afbryder uddannelsen for at efterkomme sin mors ønske om at læse til lærer.

Han består statens tegnelærerkursus i 1926 og samme år dimitterer han fra Blaagaards Seminarium. Han fungerer derefter som vikar ved Københavns Skolevæsen indtil 1928, hvor han må til Høveltelejren for at aftjene sin værnepligt ved telegraftropperne, efter at have fået udsættelse tilbage i 1925.

I 1928 bliver han hjemsendt og genoptager jobbet som lærervikar - afbrudt af et tegnekursus i Berlin 1932-1933 - indtil 1935, hvor han bliver ansat som tegner ved Gutenberghus. Der arbejder han frem til 1. oktober 1938, hvor han starter som selvstændig.

Samme år har Knud giftet sig med den 10 år yngre skrædderdatter Karen Margrethe Wartenberg og de flytter ind i en lejlighed i Pustervig.

To år senere rykker de om hjørnet til Kultorvet 10 og slår sig ned på 3. sal, hvor Knud indretter tegnestue med egen indgang fra trappen og hvor datteren Jette i 1943 kommer til. Huset bliver solgt til nedrivning og familien flytter  i højsommeren 1955 til Blegdamsvej.

Se nedenfor den fine akvarel af huset og stemningen på Kultorvet og nyd fortællingen, som datteren Jette Wartenberg Boutrup kan knytte til.

Både Knud og Emma blev født på adressen Nybrogade 30 (det gule hus på billedet til venstre), hvor familien boede fra 1896 til 1902 og igen fra 1904 til 1910. Her havde Andreas skomagerværksted i kælderen og familien boede på 1. sal.

Knud blev døbt 23. april 1905 i Helligåndskirken af pastor Blaumüller og med som faddere var skomager S. Bilgrau og hustru fra Dybølsgade 4 samt nabokonen fru Hansen.

Skomager Andreas Peter Riberholt dør som 62-årig i 1924. Knapt ti år efter (i 1933) mister børnene også deres mor, Andriette, som har været plaget af et dårligt hjerte.

Det bliver Knud, der påtager sig at forsørge lillesøsteren Emma under dennes jurastudier. Hun bliver for øvrigt den første kvindelige kontorchef i Finansministeriet.

Som selvstændig tegnede Knud Riberholt selv børnebøger og illustrerede andres. Han udgav og tegnede til hobbybøger samt flere lærebøger for Gellerups Forlag og desuden lavede han reklamer for Ferslew & Co. Indpakningspapir, logoer (Kronborg sengetøj f.eks.), kalendere og meget mere.

Jette husker, at hun som stor pige fik lov til at aflevere udkast på virksomhedens adresse i Store Kongensgade.

- Jeg fik 10 øre for at gå derned, så kunne jeg købe lidt slik på tilbagevejen. Så længe kunne jeg åbenbart ikke vente, så jeg købte en lakridsstang på udvejen, fik åbenbart noget i den gale hals og hostede noget lakrids på tegningen. Jeg prøvede at "viske" pletten ud, men det var svært og den kunne stadig ses. Så hed om ørerne var jeg, men det blev nu aldrig opdaget.

En af hendes tidligste erindringer har for øvrigt noget med nisser at gøre. Hendes far skulle på zinkplader tegne nisser med litografisk kridt, som han havde fået tilsendt fra sin fætter i Canada. I et ubevogtet øjeblik ville den lille Jette også forsøge sig og fik - ak og ve - ødelagt den ureparerbare plade.

- Min far blev tosset, så han kaldte på min mor, der kom ind med forklæde på og hånden i lommen. Inden jeg opdagede noget, havde jeg fået en lussing og hendes hånd var tilbage i lommen. Min far kunne ikke gøre det - og det er også den eneste gang, jeg er blevet slået.

De jyske rødder
Knuds forældre, Andreas Peter (1862-1924) og Andriette (1865-1933) er begge født i Højbjerg Sogn, Lysgård Herred i Viborg Amt. De var fætter og kusine og har givetvis set en hel del til hinanden under deres opvækst, men kærester blev de åbenbart først senere.

Andreas bliver udlært hos skomager Torp i Viborg i 1883, hvorefter han aftjener sin værnepligt hos 6. Bataljon hos Prinsens Livregiment (også i Viborg). Han vender tilbage til sin læremester, indtil han i 1888 får udstedt rejsebog med tilladelse til at flytte til København. 

Ifølge familiehistorien har han på det tidspunkt set et billede af Andriette, som er pige på Gl. Estrup. Han skriver og spørger, om hun ikke kommer til København. Det gør hun - og de bliver gift i Holmens Kirke den 23. februar 1890.

Danmarks Oldtid
Inspireret af en ny skolekammerat i 5. klasse og mange museumsbesøg med forældrene gik Jette sammen med sin far i gang med at lave deres egen lille bog om Danmarks Oldtid. Han tegnede og hun skrev skønskrift med pen og blæk.

I øvrigt
- elskede Knud som ung at spille violin, men han måtte opgive, da den blev stjålet

- blev Knud i slutningen af 60´erne anmodet om igen at være lærervikar, hvilket han var i nogle år op til sin død

- havde hans meget økonomiske hustru som motto: "Hellere en kvist i byen end et slot på landet"

Det første julemærke
Dagen efter Knud Valdemar Riberholts fødsel udsendes verdens første julemærke. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll.

Jettes julemærke
Julemærket fra 1948, som Knuds datter omtaler i fortællingen om Kultorvet t.h., blev tegnet af Axel Mathiesen.

Huset i Skåne
Tegningen har Knud Riberholt gjort efter eget foto. Huset er et aftægtshus til gården Hønninge og ligger i nærheden af Glimåkra i Skåne. Jette og hendes mand købte det i 1972 og Knud var meget glad for at komme der i den tid, han fik mulighed for at nyde det.

I fint selskab
Folderen, hvis forside er vist til højre, er udgivet af grossisten Bentzien & Larsen under sloganet "Alt til vinduet - og til alle vinduer". Der er tale om en salgsfolder for dekorationsmateriale, som er sendt til diverse butikker til inspiration op til butikkernes juleudstillinger.

Materialet er sikkert fra først i 50'erne og er jo spændende, fordi det (ud over Knud Riberholts seks nisser) viser to Christel-serier og nederst fire af Aage Dams mange butiksnisser.

Knud er altså i fint selskab her - og det er Christel og Aage Dam også.

Folderen (24 x 31,5 cm) er på fire trykte sider i henholdsvis farve og sort/hvid.

TAK
Til Knud Riberholts datter, Jette Wartenberg Boutrup og hendes datter, Karen Margrethe Corstophine, for fantastiske input og generøs adgang til Knud Ribersholts fine materiale.

Datteren Jette fortæller om huset og Kultorvet:

Huset var bygget i 1728. Der var høje paneler og eget toilet, når vi gik over køkkentrappen. Nedløbsrørene var udvendige, så der kunne være meget koldt om vinteren. Ofte gik min far og jeg en tur efter aftensmaden. Så gik vi tit op i Rundetårn, hvorfra vi kunne vinke ned til min mor, der stod og vaskede op i køkkenet. 

Huset blev solgt til nedrivning midt i 50´erne, hvilket dog blev forsinket, da Nationalmuseet fandt resterne af Sct. Gertruds Kloster og en kirkegård på stedet. Der var mange rotter i vores karré og det var blevet bestemt, at der skulle gasses, når alle beboere var flyttet. Rotterne havde imidlertid registreret opbruddet, så de var også flyttet.

Billedet er et stemningsbillede fra Kultorvet, hvor man kan se

  • Min far sidder i sin tegnestue på 3. sal yderst t.h. med en øl. Han drak nu meget sjældent. Min mor købte 10 øl til jul og der var stadig et lager, når vi nåede til påske.
  • Den dame, der spillede og sang på et værtshus i Sct. Gertrudsgade og som vore underboere ofte tog med  hjem.
  • Min mor og mig, der lige har været hos avismanden.
  • Den fordrukne fragtmand og den lidt svagt begavede avisudbringer, som alle gav små opgaver, så han kunne overleve. 
  • Duemor, som må have brugt alle sin penge på ærter. Hun kom hver dag med en stor pose.
  • Kiosken, hvor jeg i 1948 var alene på indkøb for første gang, mens mine forældre fulgte mig fra vinduet. Jeg købte julemærker. Motivet var en pige, der holder et julelys.
  • Den rødhårede smørrebrødsdame og den fine frugtmand, der havde bil. Det fik vi aldrig, men vi cyklede meget. Jeg var ikke så god til det, så min far holdt mig i armen og gav slip af og til. Engang kørte vi på Runddelen, da jeg drejede til højre og lige ind i et cykelstativ, hvor der stod to betjente og samlede mig op. Da skældte min mor min far ud - han måtte passe bedre på mig.

Vores tid på Kultorvet var noget særligt. Vagtparaden kom forbi hver dag og dronning Ingrid gik med prinsesserne til Zahles Skole uden vagter. Der var liv og underholdning hele tiden.

(Billedet er fra 1953-1954. Tegnet med blyant og derefter farvelagt med vandfarver).