Kravlenisser

Otte nisser fra to forskellige ark. Disse kunne godt være tegnet sidst i 40´erne. Tegnestilen matcher i al fald julekort, som er afsendt i 40´erne. Der findes mindst 24 forskellige af disse nisser, som alle er tegnet i samme stil og derfor umulige at inddele arkvis. Desværre har jeg aldrig set et intakt ark med disse kravlenisser.
 

Fem nisser fra samme ark med titlen "Julens Hængenisser". Til forskel fra kravlenisser med flap er disse udstyret med et lille hul til ophæng i en tynd tråd. Temaet på arket er da også flyvende og eller svævende ting og sager. Arket må være fra begyndelsen af 50'erne.

Seks nisser fra samme ark med titlen "Vi maler og pudser til julefesten". Nissen på forsiden og den mindste i det sidste galleri hører også til flokken. De viste nisser er ret små, men de findes også i en mere "almindelig" kravlenissestørrelse. Tegnestilen er meget lig det foregående ark. Dateringen må være først i 50´erne.

Illustration af størrelsesforskellen som nævnt ovenfor.