Richard Møller (1915-1972)

Rich. M. var blandt andet reklametegner. Han var involveret i flere projekter såsom en kort sort/hvid tegnefilmsudgave af "Fyrtøjet" og lignende, dog uden succes.

Ved siden af  reklametegnerens mangeartede opgaver fremstillede han også vittighedstegninger, bogillustrationer samt en del humoristiske postkort, hvoraf nogle blev produceret for Disney-koncernen. En del jule- og postkort blev det også til.

Og så er der jo kravlenisserne, som han muligvis tegnede allerede fra sidst i 40´erne og ind i 50´erne. Hvor omfattende produktionen er, ved jeg ikke, men jeg viser her på siden nisser fra de fire ark, jeg kender til.