Ludwig Berthold Robert (Lutz) Michaelis (1902 - 1974)

Det var i begyndelsen af marts måned 2012, jeg blev ringet op af Per Sørensen.

Han er manden bag hjemmesiden 
”Danske Postkortkunstnere” og vi har i sagens natur mange sammenfaldende interessefelter.


Per Sørensens henvendelse gjaldt tegneren René Michaëlis.

Hans produktion gennem mere end 3 årtier af kravlenisser, kort, julekalendere og illustrationer m.v. er kendte, men der var ingen tilgængelig viden om mennesket Michaëlis og hans liv.


På baggrund af folkeregisteroplysninger havde Per Sørensen en adresse samt kendskab til en artikel om René Michaëlis´ interesse for Chowchow-hunde med et foto af datteren - begge dele angiveligt fra 60´erne - men derudover var fakta lig nul og sporet koldt.

Var min hustru og jeg interesseret i at tage detektivopgaven på os?

Jamen – ja da!

Dokumentation
Nedenfor kirkebogssiderne med Vibeke Michaëlis´ dåb og konfirmation, hvor vi for første gang ser René Michaëlis´ fulde og rigtige navn. Desuden dokumentation for René og Ellens vielse samt hendes adoption.

Kort om Ellen
Hun er datter af urtekræmmer Hans Jørgen Hansen og hustru Eleonora (Nora) og familien bor på Howitzvej 93 på Frederiks-berg, da Ellen, som den første af en søskendeflok på tre, bliver døbt den 1. september 1907. 

Nora bliver tidligt enke og af kirkebogen fra 1918 fremgår det: ”Iflg. Kgl. Bev. af 21. september 1918 er barnet (altså Ellen) adopteret af Godsforvalter Viggo Sebbelov nu gift med Barnets Moder Eleonora f. Lange med Tilladelse til at føre Familienavnet Sebbelov i stedet for Hansen”. 

Fotografierne i galleriet nedenfor af Ellen og hendes to yngre søskende, Jørgen og Inger, med henholdsvis moderen og sted-faderen Viggo Sebbelov stammer fra det år, hvor adoptionen finder sted.

Børnene elskede ham, men desværre blev han skilt fra deres mor efter kort tid. Da han havde brugt alle hendes penge. Sådan lyder desværre historien!

Som ung gifter Ellen sig (åbenbart kortvarigt) til navnet Fischer.

 

Vibeke Carstensen (f. Michaëlis)

Steen Carstensen

General-Verzeichnisses der am 24sten März 1812 in der Prov. Pom. ansässig gewesenen jüdischen Familien, welche zu Königl. Preussischen Staatsbürgern angenommen worden.

Kurfürstendam i Charlottenburg, 1907

Kort om de omgivelser, som René voksede op i
Allerede i slutningen af det 19. århundrede opstod der et by-centrum i Charlottenburg og Wilmersdorf, som udviklede sig til at blive en livlig konkurrent til den gamle berlinske bymidte omkring Unter den Linden.

Bladingen af kultur, handel og gastronomi gjorde sammen med et betydeligt antal storslåede boliger på få år Charlottenburg og Wilmersdorf til nogle af de mest attraktive kvarterer i det davæ-rende Berlin.

I 20´erne oplevede Berlin rundt om Kurfürstendamm sit forelø-bige højdepunkt med moderne biografer, teatre, kabaretscener, revyer, danse-caféer og smarte forretninger, som lokkede turister og berlinere til.

Charlottenburg og Wilmersdorf omfattede også fornemme villa-kvarterer som Westend og Grunewald, vidtstrakte borgerlige boligområder og moderne boligkomplekser. De omfattede store havekolonier og en stor del af Grunewald - et populært udflugts-mål for alle berlinere.

Nationalsocialismen ødelage meget, frem for alt som følge af for-drivelsen og udryddelsen af den jødiske befolkning. Charlotten-burg og Wilmersdorf havde siden 20´erne været de to bydele med det største antal jødiske indbyggere i forhold til befolknings-tallet.

Mange jøder havde som erhvervsfolk, kunstnere, intellektuelle, forfattere og mæcener en stor andel i det vestlige Berlins inter-nationale udstråling. Efter at det indre grundlag for denne succeshistorie var tilintetgjort, efterlod den Anden Verdenskrig også umiddelbart synlige ødelæggelser af mange værdifulde bygninger. Ruinerne af Gedächtniskirches tårn står som et manende mindesmærke imod krigen og vidner herom.

 (Uddrag fra www.berlin.dk)

Kort om Ernst Lubitsch
Født den 29. januar 1892 i Ber-lin. Forlader skolen som 16-årig og optræder først på cabareter om aftenen, mens han i dagti-merne er bogholder i sin fars skrædderi. Som 19-årig bliver han medlem af skuespillertrup-pen hos Max Reinhardt. Samti-dig er han alt-mulig-mand hos filmstudiet Bioscope. I 1918 in-struerer han sin første profes-sionelle film, efter at have in-strueret mere end 25 kortfilm. I 1922 udvandrer han til Ameri-ka, får amerikansk statsborger-skab i 1936 og dør i 1947. 

The artist at work, ca. 1930

I familiens eje
Mindst et dusin af René Micha-ëlis´ malerier er i familiens eje og hænger i dag i henholdsvis Dan-mark, USA og Israel.
Solsikkerne (udateret) befinder sig i dag hos Vibeke og Steen i Florida.

Det samme gælder de fire første lærreder i galleriet - klik her.

René, Ingeborg og Ali
Selvom ægteskabet mellem In-geborg og René allerede var opløst eller på vej dertil i 1933, er det ikke svært at forestille sig, hvilke tanker han må have gjort sig ved at forlade sin lille datter, sin familie og sit land.

Fotografiet af René og Ali (ca. 1933) t.v. og de følgende i galle-riet nedenfor er nye for os (au-gust 2015). De stammer fra Ali´s datter Michal, som er bosidden-de i Israel. De er venligst videre-sendt til os af Vibeke og Steen Carstensen fra Florida.
I galleriet ses for første gang billeder af Ingeborg. 

Kort om Ali
Hun opholder sig med sin mor i Zürich i Schweiz under krigen. Man ved ikke meget om deres flugt hertil, men René har dog haft en eller anden form for kontakt til Ingeborg i deres eksil. Ingeborg dør i Zürich, hvor Ali gør karriere som skuespiller. Et forløb, man ikke har megen kendskab til. Hun bliver i 1957 gift med Itzhak (Itzho) Friedmann, med hvem hun emigrerer til Israel for at slå sig ned i Mishmar Hanegev Kibbutz i Israel. Itzhak dør af nyresvigt den 18. maj 1958. Datteren Michal bliver født seks da-ge senere.

Ali møder senere gennem sit arbejde Hans Armon, som hun gifter sig med. Han er (som hendes far) født i 1902 i Berlin. Hans har også måttet flygte fra Hitlers Tyskland og indtrådte i den britiske hær. Hans kom illegalt til Israel på et tidspunkt mellem 1945 og 1948, hvor Palæstina endnu var engelsk mandat. Han var gennem mange år tilknyttet den israelske hær som officer og deltog bl.a. i Seksdages-krigen i 1967.

René og den jævnaldrende svigersøn har selvsagt meget at tale om, da de mødes i 1972, hvor René for første gang besøger Israel. Han vender tilbage året efter. Mona taler hverken engelsk eller tysk og deltager ikke i rejserne til Israel.

Ali dør i Bustan HaGalil (Orchard of the Galilee) i Israel den 10. april 2004.

Fotos af Ali
De første fire fotografier er (som de ovenfor nævnte) nye for os og venligst tilstillet os af Vibeke og Steen via Ali´s datter Michal.
Det første er Ali´s og Itzhak Friedmanns bryllupsbillede fra 1957. De følgende to
viser Ali som skuespiller. På det fjerde, som dateres til 1942, ses Ingeborg og Ali på Zürichsee. Det femte og sidste foto er det smukke og tidligere offentliggjorte portræt af Ali anno 1946.

René med datteren Ali og barne-barnet Michal ved Grædemuren i Jerusalem (1972)

Vibeke og Steen besøgte Ali og hendes familie kort efter Renés død. De havde ét af hans male-rier med som gave. Foto af de to halvsøstre ved Grædemuren

(1974)

Arbejdsårene 1939-1943
René Michaëlis tegnede i 1939-1940 for børnebladet FRITIDEN en seriefigur, som hed Peter Filurius. Se illustration i galleriet neden-for.

Bladet var blevet etableret i 1932 ved en sammenlægning af Børnenes Ugeblad med fire andre lignende tidsskrifter og Chr. Erichsen stod for udgivelsen.

Fra det tidligere www.tegneseriemuseet.dk kendte vi godt til figuren Peter Filurius og har for god ordens skyld bedt om lov til at bruge disse oplysninger med illustration sammen med en lille anekdote, som kan læses under Varia.

I perioden 1941-1943 illustrerede han for HJEMMET. Herun-der tegningen til en ”Humoristisk Novelle” af John Gloag bragt i HJEMMET nr. 8 af 18. februar 1941. Billedteksten lyder: ”Vil De se at faa ham fyret!”, raabte Manden.

Forside til "Børnenes eget julehæfte" 1963-1964 samt (jule)brevkort
fra dengang, hvor man kunne få 10 stk. formedelst kr. 1,25.
(Stenders Forlag)

Originale forlæg til "myldre-tegninger", som sikkert
har været tænkt til anvendelse i "Børnenes eget Julehæfte",
men som måske aldrig blev trykt.

(Udlånt af Per Sørensen)

Originalt forlæg til julekalender
(Udlånt af Per Sørensen)

Mysteriet om Skildpadden
Den officielle fortælling fra TOMS går ud på, at det var Vilhelm Han-sen (Rasmus Klumps "far"), der i sin tid tegnede Skildpadden. René Michaëlis´ familie har en anden opfattelse, som Kravlenissernes Side støtter op om. Læs videre her

Reklamerne for TOMS "Skildpadder".
Den første tegning er fra Familie Journalen nr. 51/1950, den anden
er et genoptryk på postkort af en sikkert tidssvarende reklame.

Fortællingen om Ludwig Berthold Robert (Lutz) Michaelis
aka René Michaëlis har mange facetter.
For endnu et par glimt, klik
her!

Det første gennembrud
Adressen – Ordrup Jagtvej 44B - blev udgangspunktet for de første teser og gætterier.

Hvis René Michaëlis havde været produktiv fra sidst i 1930´erne til omkring 1970, hvor gammel ville han så være på det tidspunkt i 60´erne, hvor han boede på den angivne adresse i Charlottenlund? Og hvor gammel ville hans datter tilsvarende have været?

Fokus blev rettet mod datteren, fordi hun med stor sandsynlighed på et tidspunkt var blevet konfirmeret i en kirke nær adressen og i så fald kunne optegningen i kirkebogen være guld værd.

En gennemgang af konfirmationer fra Ordrup Kirke i tidsrummet 1945 til 1965 (for at være på den helt sikre side) gav intet resultat. Det gjorde derimod opslaget i kirkebogen for Skovshoved Kirke – og det viste sig, at vi havde skudt mere end 10 år ved siden af.

Allerede den 7. oktober 1951 blev Vibeke Michaëlis, Ordrup Jagtvej 44B, konfirmeret. Og som forældre stod anført: tegner Ludwig Berthold Robert Michaelis og hustru Ellen.

Dér havde vi lige pludselig vores René, som altså hed alt mulig andet end det!

Og vi blev ledt videre, for kirkebogen fortalte også, at Vibeke var blevet født i Garnisons Sogn den 28. december 1936 og døbt den 11. april 1937 i Skovshoved Kirke.

Konturerne tegner sig
Vibeke kommer til verden på Garnisons Klinikken, Bredgade 70, tæt på Esplanaden, den sidste fredag i 1936. Den lille familie har på det tidspunkt bopæl på Broholms Allé 34 i Charlottenlund.

Kirkebogen fra Garnisons Sogn gør os endnu klogere.

For det første får vi her fødselsdatoer på forældrene. Ludwig Berthold Robert Michaelis er født den 24. januar 1902 og Ellen den 17. juli 1907. For det andet fremgår det, at de har indgået ægteskab på Københavns Rådhus den 14. september 1934 og at begge har været gift før.

I ægteskabsbogen for København af 1934 kan man under løbe-nummeret 3268 erkundige sig om, at fredag den 14. september bliver tegner Ludwig Berthold Robert Michaelis gift med direktrice Ellen Fischer f. Sebbelov ved Københavns Magistrats 1ste Afdeling. Myndigheden er personificeret ved B. Benkhe og de magistrats-ansatte vidner E. Rosenstand og Grethe Kjær.

Det fremgår også, at Michaelis og Ellen begge er blevet skilt samme år. Han ved dom den 23. juni og hun ved bevilling den 7. juli.  Vi kan også læse os til, at han på tidspunktet for vielsen har adresse på Hovedvagtsgade 6 og at hun bor på Vesterbrogade 35.

Og så finder vi den oplysning, som vi har haft i tankerne som en mulighed gennem et stykke tid.

Ludwig Berthold Robert Michaelis er født i Tyskland!

Skæbne fortalt på få linjer
Vi finder den korte og kontante version af hans skæbne i Indvandrerdatabasen under DDD (Dansk Demografisk Database):

Tegner Ludwig Berthold Robert Michaelis, født 1902 i Berlin, Tyskland. Indrejst i Danmark 1933. Bopæl i Gentofte, Københavns Amt. Har haft ophold som flygtning i Sverige fra oktober 1943 til juni 1945. Har været gift med en tysk kvinde, fra hvem han er skilt i 1934, af ægteskabet er der 1 barn. Han er nu gift med en dansk kvinde, af dette ægteskab er der 1 barn. Tildelt indfødsret ved lov af 22. december 1948.

Disse afgørende oplysninger skal lige bundfælde sig - og for en tid sætter vi researchen på pause.

Videre, videre, videre
Det bliver igen Vibeke, der fører os videre i vores søgen.

Internettet finkæmmes på ny og vi finder hende omtalt, da hun vinder Dansk Badminton Forbunds juniormesterskab 1952/1953 i dame-single for Skovshoved Badmintonklub. Det fremgår, at på herresiden er det hendes on-and-of partner i mix-double Erland Olsen (senere Kops), der tager sejren med hjem fra Vordingborg den 8. marts 1953.

Derpå dukker hun pludselig op i en vis Mogens Bechs ”FamilyTree-Maker”. Han interesserer sig bl.a. for slægten Carstensen fra Søn-derjylland, som Vibeke har giftet sig ind i ved at indgå ægteskab med Steen Carstensen (født 9. maj 1940).

Her dukker også deres datter, Julie Christine Carstensen, op. Julie er født den 22. september 1968 og det fremgår af ”familietræet”, at hun er gift med Leslie Frederick Kolls og mor til Samantha Katrina (født 20. april 1997) og tvillingerne Sawyer Christine og Lucas Christian (født 6. februar 2001).

Næste og nærliggende step var at google/søge på Leslie Frederick Kolls (for hvor mange hedder sådan, tænkte vi) og via PeopleFinders og USA People Search finder vi ud af, at ikke bare Julie og Leslie bor i USA – det gør også Vibeke og Steen!

Så er der kontakt
Vi kunne finde adskillige postadresser, men ikke gennemskue, hvilken der var nuværende eller forhenværende. Desuden er telefonnumre og mailadresser ikke bare sådan lige til at få fat på her fra Danmark.

En god bekendt overthere (journalist
Dan Erland Andersen, bosidden-de i Los Angeles) skaffede os imidlertid på ingen tid de forjættende oplysninger, og kort før påske var vi på mail med Julie samt Vibeke og Steen.

Vi blev mødt med en varm og venlig imødekommenhed ud over al forventning og det strømmede pludselig gavmildt ind med fascine-rende informationer og fantastiske fotografier.

Det blev mere end nogensinde vigtigt for os at få fortalt historien. Og det gør vi nu med stor taknemmelighed og al mulig kredit til hans datter Vibeke og svigersønnen Steen.

Uden deres utrættelige indsats og uvurderlige bidrag, havde vi stadig intet vidst om mennesket bag signaturen: René Michaëlis.

Det startede ad Pommern til
I 1812 blev alle jøder i Pommern gjort til tyske statsborgere og måtte skifte til et et tyskklingende navn, som det fremgår af bestemmelsen i tekstboksen til venstre.

René Michaëlis´ farfar, Ludwig (Lewin) Hirsch Michaelis (født 1813) var registreret i byen Deutsch Krone (i dag Walcz i det nordvestlige Polen), 100 km syd for Køslin (i dag Koscalin).

Han giftede sig med Agathe Cohnfeldt i 1845 og ægteparret fik i løbet af 15 år ni børn, som alle blev født i Stolp (i dag Slupsk): Gotthilf (1845), Lotte (1847), Max (1848), Gertraud (1851), Robert (1853), Ulrike (1855), Julie (1857), (Samuel) Oscar (1858) og Anna (1860).

Renés far, (Samuel) Oscar Michaelis, kom til som den næstsidste i børneflokken den 21. november 1858.

Han uddanner sig som ingeniør, gifter sig med Wally Liebert og bosætter sig i Charlottenburg, Berlin, som repræsentant for Leipzig-virksomheden Meier & Weichelt. Ifølge Staatsarchhiv Leipzig blev jern- og stålværket grundlagt i 1871 og eksisterede frem til 1951.

I galleriet til venstre fotos fra henholdsvis Deutsch Krone 1939, Køslin 1935 og Stolp 1926.

 
 
 

Det første bid af det 20. århundrede
Skuespilleren Ib Schønberg, forfatteren Halldór Laxness og film-instruktøren Leni Riefenstahl bliver født samme år, som Ludwig Bert-holdt Robert Michaelis – kaldet Lutz - kommer til verden.

Det er en interessant detalje, at det først er godt 30 år senere i Dan-mark, at han selv sætter accenten i form at de to prikker over e´et i sit efternavn. Det gør han for at sikre, at danskerne kan udtale det rigtigt.

Fornavnet René er Ellens idé, da hun hverken brød sig om Ludwig, Bertholdt, Robert eller Lutz. For god ordens skyld skal det tilføjes, at navnet Ellen senere blev til Mona. Vibeke kunne som lille ikke sige "mor", i stedet sagde hun "Mona" - og det gjorde alle andre så også.

I Berlin er der først på året 1902 premiere på Hermann Sudermanns drama ”Es lebe das Leben” på Deutsche Theater. Man åbner die Un-tergrundbahn (U-Bahn) og Gesellschaft zur Förderung der Wissen-schaft des Judenthums holder sit første møde i november måned.

René Michaëlis blev født i Charlottenburg, som oprindelig var en selvstændig købstad, vokset op omkring slottet Charlottenburg. Først i 1920 blev byen indlemmet i Berlin som ét af hovedstadens 23 bydistrikter og fra 2001 lagt sammen med Wilmersdorf.

Mor og halvbror
Renés far dør den 12. oktober 1904, da René er 2½ år. Renés mor gifter sig igen og får endnu en søn, Herbert Haymann.

Ifølge Mona og Vibeke holdt de to halvbrødre meget af hinanden og Herbert besøgte Mona og René i 1934, sandsynligvis i forbindelse med deres bryllup.

Wally aflægger også et besøg i Danmark. Det sker i 1935 og samme år eller året efter flygter hun og Herbert til Argentina. De to halvbrødre skriver til hinanden, men krigen og afstanden er håndgribelige forhind-ringer. René ser hverken sin mor eller eller halvbror igen.

Fotografierne i galleriet nedenfor af Herbert og René stammer begge fra 1934. Billederne af Wally er udaterede, men taget i Tyskland. Sidst i galleriet fotos af Herberts og Wallys gravsteder i Argentina.

Wally gifter sig igen og både hun og Herbert tager efternavnet Ziegler, som det fremgår af begges gravsten. Wally afgår ved døden i 1946. Det vides ikke, hvornår Herbert dør.  

Kunst og karriere
Tilbage til den unge Lutz i Berlin. Han var for ung til at blive indkaldt som soldat i 1. verdenskrig og vi ved intet om, hvordan han og hans familie oplevede krigsårene 1914-1918 i Berlin. Mange kom til at sulte og i vinterperioden 1916-1917 var 150.000 indbyggere afhængige af madforsyninger. Der var strejker og uro og optræk til revolution.

Fra 1. maj 1921 til 12. marts 1923 er Lutz i lære som grafiker på Mo-derne Kunstanstalt i Berlin. Derefter bliver han ansat hos Pinschewer Film A.G. Berlin,  hvor han kommer til at beskæftige sig med kunstne-riske opgaver (som for eksempel tegnefilm) såvel som grafisk arbej-de.  Ansættelsen varer frem til 31. juli 1929, hvor virksomheden an-giveligt indstiller tegnefilmproduktionen.

En måneds tid senere ansøger han Der Schulrat des Schulratsbezirks Berlin i Charlottenburg om tilladelse til at undervise i "Privarten Künst-lerfilm".  Tilladelsen bliver givet den 25. oktober og gælder frem til 31. marts 1931.

Lutz har under en eller anden form arbejdet sammen med eller for filminstruktøren Ernst Lubitsch inden 1922, hvor Lubitsch emigrerer til USA. Alt tyder på, at han også senere - efter at have for-ladt Pinschewer Film A.G. i 1929 - kommer til at beskæftige sig med film. Det fantastiske profilfoto, som vi takket været Vibeke og Steen Cartensen er i besiddelse af, er fra 1929.

På det udaterede fotografi t.v. fra en filmoptagelse i Berlin ses Lutz Michaelis i midten med manuskriptet.
Personerne til højre for ham må være henholdsvis lys- og kamera-mand. Kvinden med cigaretten er uden tvivl skuespillerinde, men ærgerligt nok ikke ”Die Dietrich”. Vi kender heller ikke identiteten på herren på hug. Han kan være aktør, regissør eller instruktør.

The artist at work
Sideløbende med sine job som underviser og "ved filmen", arbejder han også som maler. I oktober 1930 udstiller han i ”Räumen der Kunstschule des Westens” i Kantstrasse 154A i Berlin. Gaden lå (og ligger) tæt på Berlins ZOO og løber næsten parallelt med Kurfürstendamm.

Fra 2. til 15. oktober kunne man dagligt (fra kl. 11 til 15) med det viste ”Freikarte” i hånden studere Lutz Michaelis´ malerier.

Vi gik en tur ad Kantstrasse på vores sommerbesøg i Berlin 2015. Adressen 154A findes stadigvæk og selvom lokalerne i dag anvendes til "coffee-bar", taler omgivelserne, den gamle hoveddør og inskriptionerne på fortovet udenfor sit eget autentiske sprog.

Inspirerende rejser

I årene 1923-1929 bruger Lutz sine ferier på at rejse. Blandt andet til Frankrig, Algier, Spanien, Portugal, Angola - og Danmark. Maleriet med titlen Helsingör: Hafen er helt sikkert malet under eller efter hans besøg i byen i 1927. Samme år ferierede han i Sandvig på Bornholm. Se fotos i galleri til venstre med klippeparti og givetvis huset, hvor han boede. Han tog på sine rejser mange fotografier som forlæg til senere malerier.

Af øvrige titler fra udstillingen er nævnt: Husum: Bauerngarten, Kleiner Fischerhafen, Sonne über dem Château d´If, Marseille: Hafen, Palma de Mallorca: Kloster San Fransico, Palma de Mallorca: Strasse og Algier: Rue Arabe – men det fremgår af omtalen, at der er flere malerier at se. 

De sort-hvide fotos i galleriet til venstre viser fem af kunstværkerne fra den pågældende udstilling. Man kan måske med lidt held matche nogle af motiverne med titlerne.

Det sidst viste maleri skiller sig interessant ud fra de andre. Først og fremmest fordi det i sit udtryk er ganske anderledes – og så er det malet allerede i 1925.

Den første flugt
Den 26. juli 1929 bliver Lutz Michaelis gift med Ingeborg Elisabeth Ottilain Rentsch og den 27. juni 1931 bliver de forældre til en datter, som døbes Alexandra (Ali) Ingeborg Ruth Michaelis.

Af hans medlemskort til Reichsverband Bildener Kuenstler Deutsch-lands fra 1932 fremgår det, at familien bor på Lauenburger Str. 29 i bydelen Steglitz (i dag Steglitz-Zehlendorf). Lutz arbejdede på adres-sen Lutherstrasse 46 et par kilometer derfra.

I marts 1933 kommer Adolf Hitler til magten. Faktisk fik National-socialisterne (NSDAP) deres bedste valg i Berlin i netop Steglitz med ikke mindre end 45% af stemmerne. Det er den bitre begyndelse til mere end et langt forbandet årti.

Det jødiske forretningsliv stækkes alvorligt. Kun ”medlemmer af den ariske race” accepteres i offentlig tjeneste, jødiske sagførers bestal-ling kan inddrages, der udføres tvangssterilisation på racemæssigt grundlag m.m. – og jøder forbydes ved lov at udøve kunst og udgive bøger. 

Under de vilkår kan Lutz Michaelis ikke leve og virke. Han flytter (flygter?) samme år med ganske få ejendele til Danmark, som han i al fald kender fra ferien i 1927. Måske har han på det tidspunkt mistet sit arbejde eller indset, hvor svært det kan blive for ham at få et.

Og han har i så fald haft ret i sine forudanelser. I efteråret 1934 modtager han på sin adresse i Danmark et brev fra Der Präsident der Reichskammer der Bildenden Künste i Berlin. Denne meddeler ham for det første afslag på at blive optaget i det fagforbund, hvor han som grafiker hører hjemme. Dermed er vejen banet for at udstede et egentligt forbud mod at arbejde indenfor faget. Det falder med orde-ne: "Ich untersage Ihnen die weitere Berufsausübung als Gebrauchs-graphiker". 

I trygge(re) rammer
René finder efter flugten til Danmark beskæftigelse som freelance reklametegner i København og har i 1934 adresse på Hovedvagts-gade 6.

Folketællingen fra 1930 fortæller, at Grand Hotel Garni på det tids-punkt har til huse på 2. sal og at der på nogle af de andre etager bor pensionærer. Højst sandsynligt har Ludwig Berthold Robert Michaelis boet under lignende forhold.

En aften på National Scala møder han Ellen. Forlystelsesstedet i fun-kisstil er genåbnet i 1931 efter en gennemgribende renovering og her kan danselystne indtage gulvet til levende musik i enten Holberg-haven eller Scala-salen. Måske har den jødiske flygtning og den ind-fødte københavnerinde danset til Svend Nicolaisens, Kaj Ewans´ eller Otto Lingtons orkester og ad den vej kommet ind på hinanden. I al fald har konversationen været begrænset, for han kunne ikke ét ord dansk og hun ikke ét ord på tysk.

Ellen er sidst i tyverne og åbenbart gift mere af navn end af gavn. I al fald bor og arbejder hun som direktice sammen med sin mor i en lej-lighed på Vesterbrogade nr. 35, hvor de syr og foretager omforan-dringer for folk.

I løbet af sommeren 1934 får begge afviklet deres ægteskaber og gif-ter sig på Københavns Rådhus den 14. september.

De nygifte bor i starten hos Ellens mor. Først et par år senere, da datteren Vibeke kommer til verden, får den lille familie base på Broholms Allé i Charlottenlund.

Indtil René selv kan klare sig på dansk, er det Ellen, der promoverer hans arbejder rundt om på de københavnske reklamebureauer og forlag.
Han får naturligvis lært sit nye modersmål i skrift og tale, men bevarer livet igennem en typisk accent.

JULEAFTEN 1939
Vibeke ved dukkehuset, som René har lavet

Flugten til Sverige
Den 29. august 1943 ophører den danske regerings samarbejde med tyskerne, der straks indfører militær undtagelsestilstand i landet. I kølvandet herpå giver Hitler ordre om, at de ca. 7000 jøder i Danmark skal fanges og deporteres til gennemgangslejren Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet.

Ægtefællen til Monas gode veninde, Rigmor Rørgaard, importerer tyske produkter. Ægteparret er på ingen måde tyskvenlige, men de får via deres tyske kontakter kendskab til de foruroligende forlydender og advarer Mona og René i god tid. Så da man i starten af oktober fra Nordsjælland iværksætter den første massive redningsaktion, der bringer næsten alle herboende jøder i sikkerhed i Sverige, er René iblandt dem og han sendes til Stockholm.

Efter Renés flugt bliver Mona og den næsten 7-årige Vibeke i første omgang boende i lejligheden, men da de erfarer, at jagten nu også indledes mod halv-jøderne, går de under jorden. En tid bor de i kælderen hos familien Møller på Ordrup Jagtvej. Fru Møller er også en god veninde til Mona og til stor hjælp.

Mona beslutter sig imidlertid for at slutte sig til René i Sverige og dermed bringe Vibeke i sikkerhed. Igen får de hjælp af Rigmor og Poul Rørgaard.

De får en aftale i stand om en overfart via Gilleleje og sammen med en anden flygtning transporteres de derop, liggende i bunden af en taxa. I Gilleleje må de skjule sig på stranden, hvorfra de kan se de tyske soldater patruljere. Da tiden er inde, bliver de via en robåd sejlet ud til en fiskerbåd med flere voksne og børn ombord.

Vibeke husker, at alle børnene blev ”lagt på hylder” nederst i båden og fodret med sovepiller for at forholde sig rolige og tavse. Hun får desværre for mange og da de når over Øresund, må hun på hospitalet for en udpumpning.

Ovenfor Mona og Vibekes flygtningepas af 31/10 1943
med fotos som ganske taler for sig selv!

Mona og Vibeke forenes med René i bydelen Fredhäll i Stockholm, hvor de kommer til at dele lejlighed med en kvinde ved navn Olga og dennes datter. Familierne blev gode venner og efter krigen var Vibeke på ferie hos Olga i hendes hus i skærgården. 

René finder arbejde på reklamebureauet Annons Svea, hvor en af hans bedste kunder er Bröderne Aaronson i Landskrona. Vibeke kommer i skole lige overfor lejligheden. På den måde får familien en næsten normal hverdag til at fungere, indtil de i juni 1945 kan vende hjem til et frit og fredeligt Danmark.

Produktiv fredstid
Fra 1945 til René Michaëlis i 1951 vælger at blive selvstændig er han tilknyttet Rudolf Olsens kunstforlag, som udgiver mange af hans postkort, samt Wahl Asmussens Reklamebureau. I samme periode tegner han sine særdeles fine kravlenisser og julekalendere.

Han var desuden ophavsmand til mange fantastiske tegninger til "Børnenes eget julehæfte" fra først i 50´erne og frem til 1971. Det gælder blandt andet alle for- og bagsider i perioden 1961-1971.

René Michaëlis stod også for en stor del af indholdet i ”Børnenes eget julehæfte”. Det omfattede detaljerede tegninger med et mylder af nis-ser i alle mulige og umulige situationer (se et par eksempler i galleriet nedenfor), vittighedstegninger, finurlige spil og flotte illustrationer, der er at betragte som små kunstværker.

Fra 1957 til 1970 tegner han for danske og hollandske udgivere. Efter 1970 og frem til 1974 har han også tyske kunder. Sideløbende fortsætter produktionen af kravlenisser, julekort og –kalendere. Hans humørkort af dyr med de rullende øjne bliver populære og er i dag eftertragtede blandt samlere.

Mona og René fotograferet i 1948, året hvor han får dansk indfødsret

Vente på far
Vibeke erindrer fra årene, hvor Michaëlis arbejdede ”ude i by-en”, hvordan hun sad i vinduet og spejdede efter sin far, når han vendte hjem med S-toget. På samme tid hver dag.
I al fald fra 1951 bor familien på Ordrup Jagtvej 44B, hvor René Michaëlis får indrettet tegnestue oppe i tag-etagen. Se markering-erne på fotoet t.v.

Vibeke og Steen husker begge, at hans arbejdsdag startede tidligt og kun blev afbrudt af frokosten nede i privaten hos Mona. Så tog han igen turen op ad trappen for at fortsætte med at tegne og male.

De sidste streger
René Michaëlis døde den 15. februar 1974, kort efter sin 72 års fødselsdag. Alt for tidligt. Han havde været ramt af flere mindre slagtilfælde de sidste år han levede, men nægtede at gå til lægen og var i det hele taget skrækslagen for hospitaler.

Mona – med hvem han delte næsten 4 årtier - overlevede ham med præcist 17½ år og døde i 1991.

De blev begge begravet på Ordrup Kirkegård, men gravstedet eksisterer ikke mere.

Efter René Michaëlis´ død fandt familien i hans tegnestue
en filmrulle med omkring et dusin illustrationer
til et eventyr, han selv havde digtet.
Se i galleriet ovenfor eksempler på hans fine streg.
Måske nogle af de sidste!

Mona og René med barnebarnet Julie imellem sig (1971)