Steen Andersen (1952)

Steen Andersen er født og opvokset i Odense og forlod sådan set først byen, da han med sin familie flyttede til Skårup på sydfyn i 2014.

Han kom til verden den 2. maj 1952 og ifølge sine forældre blev han født med en blyant i hånden. Han har tegnet lige siden.

- I år bliver jeg folkepensionist, fortæller han, men jeg har ikke tænkt mig at stoppe tegneriet, for mon ikke jeg også dør med en blyant i hånden!

Efter skoletiden kom Steen i 1968 i erhvervspraktik hos Nørgård Mik-kelsen Reklamebureau i Odense. Efter kun 2 dage fik han en lære-kontrakt og startede som reklametegnerelev den 2. januar 1969.

- Jeg var på bureauet i 43 år, men så kom krisen i 2008, hvor 13 kolle-ger blev sagt op. I 2011 blev der lagt nye budgetter for det kommende år og det betød, at yderligere 12 medarbejdere skulle afskediges. Jeg var én af dem og havde sidste arbejdsdag den 31. maj 2012.


Det betød nu ikke, at Steen blev arbejdsløs.

- Lige siden har jeg arbejdet freelance som tegner og illustrator. Jeg tegner en del for et skolebogsforlag og får masser af opgaver for andre bureauer - og Nørgård Mikkelsen bruger mig også stadigvæk.


Steen fortæller, at han altid har været vild med kravlenisser, som hver december fyldte hans barndomshjem. Som voksen har han så haft mu-lighed for at tegne adskillige af slagsen for blandt andet Build a Bear og Fætter BR/TV2.

Se kravlenisser, butiksnisser og hans flotte julekalender fra Alletiders Jul i gallerierne nedenfor.

Alt materiale, hvis ikke andet er nævnt, er tilsendt os af Steen Andersen. Tak for det!

Februar 2017