Varia

To bidder af en spisebords-juledug, som de så ud og i den grad blev brugt i 60´erne.

Bidder samt billede af hele arket med en nisseremse med reklametryk for Magasin. 

Jeg fandt dette sjove dukketeater på et marked i starten af 2013. Jeg har aldrig tidligere set det.

Det er eventyret om Rødhætte på grammofonplade udgivet af Polyphon. Stykket er indtalt af Johanne Melhedegaard, Karen Thisted, Maria Garland, Knud Heglund og Björn Watt Boolsen. Min datering er medio 1950'erne.

Teateret, som måler 31 X 26 cm, indeholder fire ark med de viste billeder med hele teksten til stykket på bagsiden. Jeg viser kun teksten til 1. akt.

Desværre er selve pladen gået tabt, men jeg har søgt lidt på nettet og sjovt nok kan den indlæste taledel fås på en CD fra 2010.

Musikken til stykket er skrevet af teater-kapelmesteren Kai Rosenberg og tegningerne er naturligvis af Vilhelm Hansen.

En Vilhelm Hansen tegning brugt som julekalender (1982)

(Tilhører Karen Jacobsen, Aalestrup)

Klistermærker fra Pobra.

Julen 2015 stod i Wilhelm Hansens tegn i Ugebladet Hjemmet. Som bilag til de forskellige numre fik man dels julebogen ANTONS JUL med 24 små kalenderhistorier "til børn og deres bedsteforældre", dels et ark med gavekort samt et ark med kravlenisser.